Skip to content

Internationalt træf

Under afholdelsen af de portugisiske kommunisters festival, afholdtes et møde med 57 udenlandske gæster og det portugisiske kommunistiske partis ledelse. På dette møde blev der udvekslet korte beretninger fra de forskellige lande, som vi her bringer et udpluk af.

Derude fra

Indiens Kommunistiske Parti: Vores verden bryder sammen, hvis ikke vi står sammen. Vi må fjerne den liberalistiske økonomi og kæmpe for kommunisme.

PLO: Deltageren bor i Jerusalem. Hvis hun sætter sit nationale flag op i vinduet får hun mellem 3 og 5 års fængsel. I de 25 år, der har været forhandlinger om 2-stats løsningen, har Israel myrdet løs og stjålet mere og mere land. Intet resultat.

Kommunistisk Parti Cuba: Står stadig i blokade med USA og straffes efter så mange år nu også med frihandel.

Sandinisterne Nicaragua: De sidste 3 måneder er 339 dræbt. Vi er det 2. fattigste land i Mellemamerika og alligevel vil USA invadere os, når vi bare ønsker selvbestemmelse. Under sandanisterne reducerede man fattigdommen med 50%. I må hjælpe med at sprede sandheden og ikke fake news. Når der står, at politiet går amok, er det fordi det er vores eget politi, ikke uddannet af USA, og det beskytter befolkningen. Vi behøver solidaritet.

Argentina: 30% lever under fattigdom. Progressive kommuner er udrenset for politikere. Folk sidder i fængsel for at ville overholde almen lov.

Brasiliens Kommunistiske Parti: Kampen for Lula’s retfærdighed. Han kan desværre ikke stille op, for så var han blevet valgt.

Tudeh Iran: For et par dage siden blev CK angrebet med bomber og ca. 11 er såret eller døde.

Polisario front – Vest-Sahara: Kæmper for selv-stændighed. Vi bliver bombet hver dag og invaderet af Marokko

Partiet PADS Marokko: Vi støtter Vest Saharas kamp mod den marokkanske besættelse.

Cataloniens kommunistiske Parti: Kæmper for folkets ret til at bestemme. De er ikke enige i et selvstændigt Catalonien, men respekt for afstemning.

Svar fra PCP: Alle steder i verden kæmper man, og det vises her. Verden er usikker og ustabil. Kapitalismens krise er seriøst aggressiv. Kapitalismen kan ikke løse menneskets problemer. Den gør det modsatte: udliciterer og afvikler velfærd, sender mennesker på flugt.

I Europa ligner politikerne hinanden, der er spirende fascisme og de overgår hinanden i militærbudgetter. EU og NATO er en stor djævel, der har disrespekt for international lov.

Vi ønsker en antiimperialistisk politik for menneskenes skyld. Vi skal kæmpe sammen for et nyt samfund, hvor forskning og viden, demokrati og retfærdighed kan løse alle miljø- og sundheds problemer. Dette kan kun ske ved solidaritet mellem landenes befolkninger og socialisme.

Rikke Carlsson

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk