Iraks Kommunistiske Parti
Oprør mod regeringen
Efter den amerikanske besættelse af Irak i 2003 og sammenbruddet af statsinstitutioner, især hæren, politiet, grænsevagterne og spredningen af kaos, gik Iraks Kommunistiske Parti ind i den igangværende politiske proces for at genopbygge de statslige institutioner, fremme økonomien og korrigere den politiske proces til fordel for folkemassen. Til dette formål deltog partiet i parlamentsvalget og brugte parlamentets platform til at præsentere sin politik og vision for at reformere det korrupte politiske system og den sekteriske og etniske kvoteopdeling.
Kræver nyvalg
Siden 2015 har partiet afholdt flere demonstrationer, der krævede reform og forandring, men regeringen hørte ikke efter kravene. For mere end et år siden tiltrådte partiet Sairon Alliance med et integreret reformprogram, Her lykkedes det heller ikke at få en nødvendig ændring igennem. Så udbrød 1. oktober-opstanden. I stedet for at følge ungdommens krav har regeringen brugt overdreven vold mod dem. Mere end 315 mennesker er dræbt og omkring 12.000 såret.
Partiet er overbevist om, at regeringen ikke vil foretage sig ændringer af systemet, og den nægter at gennemføre oprørernes krav. Derfor trak vores kammerater sig tilbage fra parlamentet, og partiet støtter opstanden. Partiet er nu en del af denne revolution og har flere martyrer blandt de dræbte.Vores parti kræver i dag den nuværende regerings fratræden, dannelse af en midlertidig regering med kompetente og fair politikere, der imødekommer oprørernes krav om at afslutte det sekteriske og etniske kvoteregime og ændre valgloven og valgkommissionen. Vi kræver et nyt parlamentsvalg under tilsyn af FN.