Amnesty-rapport konkluderer:
Israel er en apartheid-stat!
Amnesty International’s nyligt offentliggjorte rapport dokumenterer tvangsflytninger, administrative anholdelser og frihedsberøvelser, tortur og ulovlige drab i både Israel og de besatte palæstinensiske områder og konkluderer, at disse handlinger er en del af et systematisk og udbredt angreb rettet mod den palæstinensiske befolkning og begået med den hensigt at opretholde systemet med undertrykkelse og dominans. Handlingerne udgør derfor apartheid, som er en forbrydelse mod menneskeheden.
Amnesty definerer et apartheid-system som et institutionaliseret regime med undertrykkelse og dominans af en befolkningsgruppe over en anden. Det er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og er forbudt ifølge folkeretten.
Analysen viser, at Israel gennem love, politikker og praksis håndhæver et system mod palæstinenserne, hvis forankrede diskrimination og undertrykkelse svarer til apartheid.
De ulovlige handlinger indenfor et sådant system er fastlagt i Apartheid-konventionen og i Rom-statutten og omfatter ulovlige drab, tortur, diskrimination, tvangsforflytninger og nægtelse af grundlæggende rettigheder og friheder. De er strafbare ifølge international lov.
Tortur og ulovlige drab
Israels fortsatte militære kontrol over de besatte områder og oprettelsen af separate juridiske og administrative regimer inden for territoriet har adskilt palæstinensiske samfund fra hinanden og adskilt dem fra de jødiske israelere. Palæstinensere er blevet fragmenteret geografisk og politisk og oplever forskellige niveauer af diskrimination afhængigt af deres status, og hvor de bor.
Men Israels behandling af palæstinensere på tværs af alle områder, hvor den har kontrol, er i overensstemmelse med det samme mål: at privilegere jødiske israelere i fordeling af jord og ressourcer og minimere den palæstinensiske tilstedeværelse og adgang til jord.
Nægtes statsborgerskab
Palæstinensiske borgere i Israel nægtes statsborgerskab, hvilket giver en juridisk differentiering fra jødiske israelere. På Vestbredden og i Gaza, hvor Israel har kontrolleret folkeregisteret siden 1967, har palæstinenserne intet statsborgerskab, og de fleste betragtes som statsløse, mens der kræves ID-kort fra det israelske militær for at bo og arbejde i områderne. Palæstinensere i det annekterede Østjerusalem får permanent ophold i stedet for statsborgerskab, en status de kan fratages.
Siden 1967 har mere end 14.000 palæstinensere fået inddraget deres opholdstilladelse baseret på skøn fra Indenrigsministeriet, hvilket har resulteret i tvangsflytninger til områder uden for byen.
Fordrivelse af palæstinensere fra deres hjem er en afgørende søjle i Israels apartheid-system. Siden Israels oprettelse har staten gennemtvunget massive og voldsomme beslaglæggelser af palæstinensisk jord, og Israel fortsætter med at implementere utallige love og politikker for at tvinge palæstinensere ind i små enklaver.
2. rangs borgere
Siden 1948 har Israel revet hundredtusindvis af palæstinensiske hjem og andre ejendomme ned i alle områder under Israels jurisdiktion og effektive kontrol. Og i de besatte områder forværrer den fortsatte udvidelse af de ulovlige israelske bosættelser situationen. Opførelsen af disse bosættelser har været en regeringspolitik siden 1967. De dækker nu 10% af jorden på Vestbredden.
Omkring 38% af palæsti-nensisk jord i Østjerusalem blev eksproprieret mellem 1967 og 2017. Palæstinensiske kvarterer er ofte mål for bosætterorganisationer, som med fuld opbakning fra den israelske regering arbejder på at fordrive palæstinensiske familier og overdrage deres hjem til bosættere. Et sådant kvarter, Sheikh Jarrah, har været præget af hyppige protester siden maj 2021, hvor familier kæmper for at beholde deres hjem.
Mod muren
Siden midten af 1990’erne har de israelske myndigheder pålagt stadig strengere bevægelsesrestriktioner for palæstinenserne i de besatte områder. Militære kontrol-poster, vejspærringer, hegn og andre strukturer kontrollerer palæstinensernes bevægelsesfrihed, og mere end 700 km langt og op til 8 m højt hegn og mur, som Israel stadig udvider, har isoleret palæstinensiske samfund i ”militære zoner”, hvor de skal indhente særlige tilladelser, hver gang de tager til eller fra deres hjem.
Amnesty giver en række anbefalinger til, hvordan Israel kan afvikle apartheid-systemet. Det drejer sig om at stoppe den brutale nedrivning af boliger og tvangsudsættelser til en start. Derefter skal der gives lige rettigheder til alle palæstinensere i Israel og de besatte områder i overensstemmelse med principperne for internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret.
Så skal Israel anerkende de palæstinensiske flygtninges og deres efterkommeres ret til at vende tilbage til deres oprindelige hjem og give fuld erstatning til ofre for menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Apartheid forbrydelser
Rapporten kræver en ændring i det internationale samfunds tilgang til menneskerettighedskrisen i Israel og de besatte områder. Alle stater kan udøve universel jurisdiktion over personer, der med rimelighed mistænkes for at begå apartheidforbrydelser i henhold til international lov, og stater, der er parter i apartheidkonventionen, har en forpligtelse til at gøre det.
Amnesty International Danmark opfordrer til, at Danmark sammen med de øvrige EU-lande påtaler de mange menneskerettighedskrænkelser overfor de israelske myndigheder og italesætter apartheid-systemet.
Danmark skal opfordre FN’s Sikkerhedsråd til at sætte menneskerettighedskrænkelserne i Israel og de israelsk besatte områder på dagsordenen, arbejde for sanktioner og våbenembargo mod Israel og sørge for at retsforfølge de ansvarlige for krænkelserne. Og vi skal i enhver aftale med Israel kræve, at menneskerettighederne skal overholdes.
Af Elin Søborg.
Kilde: Demos.
Fakta
Rapporten hedder ”Israel’s Apartheid against Palestinians: Cruel System of Domination and Crime against Humanity” er blevet til i perioden juli 2017 til november 2021 og kan downloades fra internettet.
Den analyserer officielle og offentligt tilgængelige dokumenter vedrørende israelsk lovgivning, regulativer, militære ordrer, regeringsdirektiver og erklæringer fra embedsmænd i regering og militær. Også domme fra de israelske domstole er med.
Dokumentation af menneskerettighedskrænkelser er hentet fra dels Amnesty’s egne, FN-aktørers og menneskerettighedsorganisationers rapporter gennem flere årtier og dels fra interviews i Israel og de besatte områder fra februar 2020 til juli 2021.