Skip to content

Israels og USA’s mellemøstplan

[KOMMUNIST nr. 1-2024] Så snart krigen mod Gaza genoptages, vil angrebene på israelske skibe blive udvidet.

Denne erklæring blev givet af den yemenitiske Ansarollah (houthier) en dag, før den israelske hær genoptog sit bombardement af Gaza. De ”militære operationer” ville blive udvidet til mål ”på land eller til vands”, så længe Gaza blev angrebet. Så snart krigen slutter, vil angrebene på Israel stoppe.

De irakiske militære styrker, der er mobiliseret af folket (Al-Hashd, Al-Shaabi) har angrebet amerikanske styrker i Erbil og erklæret, at de fortsat vil målrette angreb på amerikanske baser i Syrien og Irak. Hizbollah, der for Israel er den farligste part i den såkaldte ”modstandsakse”, angriber igen på den nordlige grænse. Irans udenrigsminister Hossein Amir-Abdollahian meddelte, at angrebene fra ”modstandsaksen” mod Israel nu vil være hårdere end før våbenhvilen.

Ansarollah-angrebene på israelske skibe i Det Røde Hav, Bab Al Mandah-strædet og Adenbugten udgør en alvorlig trussel mod Israels ­økonomi, der er baseret på handel. ­Israel importerer og eksporterer 99% af sine varer ad søvejen. Herunder det meste af sine fødevarer.

Et israelsk skib måtte ændre kurs og sejle omkring Afrika via Atlanterhavet og Kap det Gode Håb. En rute mere end dobbelt så lang. Et enormt tab af penge og tid.

Ud over truslen fra Ansarollah frygter Israel, at Hizbollah ved en eskalation af krigen kan angribe og ødelægge havnene Ashod og Haifa.

Israel, som er bevidst om sårbarheden i sin maritime handel, har siden 1960’erne planlagt sit eget kanalbyggeri, kaldet David Ben Gurion efter stifteren af staten Israel.

Dette vil konkurrere direkte med Suez-kanalen og vil være ekstremt lukrativt. Suez-kanalen indbringer årligt op til 10 milliarder dollars i omsætning. Suez-kanalen forbinder Europas og Asiens kontinenter og er under kontrol af Ægypten. Ægypten slutter sig til BRICS i begyndelsen af 2024 og har tætte bånd ikke kun til Vesten, men også til Rusland og Kina.

kort-over-gazastriben

Ben Gurion-kanalen

Ben Gurion-kanal-projektet kom tilbage på bordet med ”Abraham-aftalen” mellem Israel på den ene side og Marokko, Sudan, Barain og De Forenede Arabiske Emirater på den anden side.

Israels regering annoncerede i 2021, at den ville starte projektet allerede samme år. Hamas-regeringen og palæstinenserne i Gaza er en alvorlig hindring for projektet, fordi kanalen formodes at løbe fra Aqaba-bugten nær grænsen mellem Israel og Jordan, forbi Gazastriben, men mest direkte og billigst gennem det palæstinensiske Gaza – og derfra til Middelhavet.

To uger før den 7. oktober holdt den israelske premierminister Benjamin Netanyahu et kort frem over det ”Nye Mellemøsten” i FN’s Generalforsamling. En vestligt kontrolleret økonomisk korridor skulle strække sig fra Indien gennem De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Jordan, Israel – og i sidste ende til Europa.

De palæstinensiske områder fandtes ikke på kortet.

Et projekt, der helt vil være i USA’s interesse, og som vil forhindre BRICS-staternes voksende indflydelse og fremkomsten af en multipolær verdensorden.

HGN /kilde JW

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk