Ja til russisk film
[KOMMUNIST nr. 4-2023] I Tromsø i Nordnorge er der nyligt afholdt Tromsø internationale Filmfestival. Det er den 33. filmfestival.
Gode film fænger emotionelt, giver eftertanke og gavner samfundet. Tromsø internationale Festival, kaldet TIFF, skal udfordre og udvikle mennesker gennem de film, den præsenterer.
Under festivalen blev der arrangeret et kort kritikerseminar på Tromsø Bibliotek. Panelet var enigt om, at det er en fejl at boykotte russiske film. At boykotte er at lukke åbne rum – lukke for samarbejde og fred. Det er kun krigsherrerne, der tjener på det. Stoltenberg og NATO tjener på boykot – ikke folket.
Vi må kunne udtrykke tydelig afstand og fordømmelse af krig uden at boykotte film og kultur. Nævner nogen at boykotte amerikanske film, blev der spurgt? Panelet kommenterede det europæiske filmakademi, som opfordrer verden til at boykotte russisk film. Opfordringen bryder med filmens centrale opgave: at fremme venskab og fred. Kunst og kultur skal binde folk sammen.
Palæstinensernes kamp
Festivalen satte søgelyset på Palæstina konflikten. Altså palæstinensernes liv og situation i dagens zionistiske apartheidstat. I den forbindelse var der arrangeret endnu en paneldebat. Denne gang med fire palæstinensiske filmskabere.
Under sektionen ”Arabica” havde TIFF samlet otte arabiske film – af dem var tre palæstinensiske.
I filmen med titlen ”Alarm” møder vi palæstinensiske gymnasieelever, som tvinges til at glemme deres egen historie (katastrofen/Nakba), når Israels uafhængighedsdag nærmer sig.
En anden film fortæller om de palæstinensiske spiselige planter za`atar og akkoub, der er udrydningstruede, forbudte at plukke, men samlet af palæstinensere i generationer. I mødet med israelske ordensmyndigheder bliver sankerne (dem, der plukker ulovligt) systematisk udsat for etniske, juridiske og klassemæssige overgreb af besættelsesmagten.
Filmen ”Djævlens chauffører” handler om fattige palæstinensere, som ulovligt prøver at finde sig et arbejde i Israel. Smuglere i biler fragter dem over grænsen. Det israelske politi fængsler og raserer landsbyer for at afskrække dem.
Oligarkernes herredømme
I sit katalog skriver TIFF, at i alle år siden 2002 har opmærksomheden været rettet mod vort østlige naboland. Vi har præsenteret film fra tidligere sovjetrepublikker inklusive Rusland.
I en kritisk tid synes det vigtigere end nogensinde at give rum til stemmer, som kan sige noget værdifuldt om landene og historien hos vore naboer i øst.
”Øst-sektionen” i år præsenterede syv film samt en filmkoncert med den sovjetiske stumfilm ”Arsenal” fra 1929. “Arsenal” er en stærk anti-krigsfilm, som beskriver krigens enorme ødelæggende kræfter.
Blandt historierne fra øst var der den tyskproducerede ukrainske film: “Det andet Chelsea”. En historie fra Donetsk fra 2010. En dokumentar om fodboldklubben Shakhtar Donetsk, eller to af dens fans, minearbejderen Sasha og den unge ambitiøse lokalpolitiker Kolya. I baggrunden regerer den ukrainske milliardær Rinat Akhmetov, som investerer hundredvis af millioner i Donetsk klubben.
Filmskaberen Jacob Preuss viser, hvordan livet er under oligarkerne, som kom til magten efter Sovjetunionens fald i 1990. Den unge lokalpolitiker Kolyas familie fejrer frihedsdagen 9. maj med at skåle for Stalin, som Europas befrier. Sejrherren, der knuste Hitler. At ligestille Stalin med Hitler, som vesten nu gør, er pervers historieforfalskning, siger Kolyas far.
Film fra Nord
Der blev også præsenteret et omfattende filmprogram fra Nord med filmskabere fra Sameland, det nordlige Norge, Sverige, Rusland og Canada samt Alaska, Island og Grønland.
Filmen Ellos etnu Lad elven leve, vandt årets publikumspris. Filmen handler om unge Esters kamp mod ”reguleringerne” af Alta elven i Nordnorge i 1980erne og hendes kamp for samiske rettigheder.
