Jagten på Hitlers heste

Af John Poulsen

[KOMMUNIST nr. 4-2023]  Foran Hitlers kontor i Rigskancelliet i Berlin blev der i 1941 opstillet to hesteskulpturer ”Schreitende Pferde” (skridtende heste) af Hitlers yndlingsbilledhugger Josef Thorak. De var tre meter høje og udstrålede styrke og kraft ligesom mange andre af de skulpturer, der blev skabt i Nazi-Tyskland.

I april 1945 blev rigskan­celliet bombet, og man regnede med, at de to skulpturer var blevet ødelagt ved bombardementet, men det viste sig senere ikke at være tilfældet.

Dette er udgangspunktet for den hollandske kunstdetektiv Arthur Brands bog ”Hitlers heste”. Ved et tilfælde fik han i 2014 af en tvivlsom kunsthandler et tip om, at de to heste var udbudt til salg. Der fandtes ligefrem et foto af dem, men om det var de ægte eller kopier afslørede fotoet ikke, og Brand var i tvivl, om det var værd at under­søge sagen. Hans to kollegaer i firmaet bakkede ham op og så gik han i gang.

Gennem en jødisk bekendt i München kommer han i kontakt med en nynazist, som kan give ham nogle oplys­ninger om nynazistiske kredse, og hermed starter en spændende men også farefuld jagt på at finde frem til, hvem sælgerne er. Han får oplyst navnet på en kunsthandler i Amsterdam, der er mellem­handler, og kontakter og fortæller denne, at han er inter­esseret i skulpturerne. Brand begynder derefter at påstå, at han repræsenterer en rig amerikaner som gerne vil købe skulpturerne.

Sideløbende med at han holder kontakt med sælgernes repræsentant, begynder han et omfattende detektivarbejde, og det lykkes ved hjælp af et foto fra slutningen af marts 1945 at finde ud af, at de to heste på det tidspunkt var blevet fjernet, altså før rigskancelliet blev bombet, og derfor måtte være gemt et eller andet sted.

Ved en tilfældighed ser han et fotografi, der viser, at hestene befinder sig på en sovjetisk kaserne i Eberswalde nordøst for Berlin. Det lykkes at finde ud af, at de i 1989 er blevet solgt til nogle vest­tyskere, men da det var umuligt at bringe dem ud af DDR på grund af deres størrelse, blev de officielt solgt til en skrothandler, som DDR-myndighederne tidligere havde brugt. Han skar dem op i mindre stykker, og de blev kørt til Vestberlin ved hjælp af Stasi, og videre til de vesttyske købere, som Brand mente nu ville sælge dem igen for at skaffe penge til nynazistisk virksomhed.

For at komme videre med sagen, og fordi bl.a. Bild Zeitung var kommet på sporet af den, indleder Brand et samarbejde med en journalist fra Der Spiegel, Konstantin von Hammerstein, og gennem ham kommer han i kontakt med en medarbejder i politiet, som arbejder med opklaring af kunsttyverier, og de indleder også et samarbejde.

Efter at have undersøgt en række steder i det vestlige Tyskland, lykkedes det til sidst i Kiel at finde frem til, at der på en ejendom befandt sig en skulptur af Arne Brecker, som også var forsvundet, og man håbede så, at hestene også befandt sig der.

Herefter gik politiet i gang med at forberede en ransagning i Kiel og to andre steder med tilknytning til det nynazistiske miljø. Da politiet var bange for, at nynazister inden for politiet skulle advare om aktionen, gik man forsigtigt til værks.

Den 20. maj 2015 slog man til tre steder, og på to af stederne fandt man udover de to heste også fire andre forsvundne skulpturer, som alle blev beslaglagt, da de tilhørte den tyske stat. De to heste er, efter at have været igennem konservatorernes hænder, nu udstillet på et museum i Spandau.

Bogen bygger på en ægte historie, men er skrevet som en roman med de friheder, det giver, og hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at forfatteren havde en meget livlig fantasi, men det er altså ikke tilfældet.

Arthur Brand: Hitlers heste. Kristeligt Dagblads forlag. 265 s. 250 kr.