skip to Main Content

Jeg har levet mange liv

Alexandra Kollontaj blev født for 150 år siden den 31. marts 1872

[KOMMUNIST nr. 5-2022] Alexandra Kollontaj var en fremragende personlighed i den russiske, kommunistiske bevægelse. Hun var aktiv som taler og forfatter.

I Tyskland lærte hun Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og Klara Zetkin at kende.

Som folkekommissær for det sociale område var Kollontaj den første kvinde i historien i en regering.

Alexandra Kollontaj i 1923 i den sovjetiske ambassade i Oslo sammen med en medarbejder.

Fra 1922 var hun den første kvindelige ambassadør for Sovjetunionen i Norge og Sverige.

Kollontaj kom ud af en velhavende Sankt Petersborg familie. Hendes far var søn af en ukrainsk godsejer, der senere blev general i den kejserlige, russiske armé. Hendes mor var datter af en finsk træhandler og en russisk adelig.

Som barn tilbragte Alexandra mangen en sommer på familiegodset i Finland. Hun talte flydende russisk, finsk, engelsk, tysk og fransk. Sprogkundskaber som ikke alene kom den revolutionære bevægelse til gode men også den sovjetiske diplomatiske tjeneste.

Indenfor den russiske kommunistiske bevægelse kæmpede hun for kvinders rettigheder og var bannerfører for sociallovgivningen i den unge sovjetrepublik.

I 1896 fik Kollontaj det første direkte indtryk af den kapitalistiske industri i en stor Sankt Petersborg tekstilfabrik.

Kort efter deltog hun i en aktion med flyveblade og indsamling af penge til understøttelse af strejker i tekstilindustrien.

Strejkerne i 1896 overbeviste hende om nødvendigheden af en proletarisk revolution.

Da Kollontaj i 1908 stod fast på Finlands ret til bevæbnet modstand mod zarriget, blev hun tvunget i eksil.

Hun levede som politisk flygtning i Europa og Amerika, indtil zarismen blev styrtet i 1917.

Hun rejste til Tyskland, hvor hun havde mange personlige venner i det tyske Socialdemokrati bl.a. Klara Zetkin, som fik stor indflydelse på hendes arbejde med grundlaget for arbejderkvindernes bevægelse i Rusland.

Allerede i 1907 deltog hun som delegeret fra Rusland i den første internationale, socialistiske kvindekonference. Konferencen blev ledet af Klara Zetkin, som ydede et enormt bidrag til udvikling af arbejderkvindernes organisering på et marxistisk grundlag.

Kollontaj agiterede mod krig. I en tale i Stockholm 1. maj 1912 erklærede hun:

Kapitalisterne siger altid, at vi må bevæbne os, fordi vi er truet af krig. De råber på krig for at befri sig fra den sociale revolution, men det entydige, internationale svar til dem er: Ned med krigen. Arbejderne ved, at bag truslen om krig står den kapitalistiske stat, der vil belaste folk med nye skatter, de ved, at krigsindustrien står bag og vil øge sine profitter.

I 1921 kom Kollontaj i konflikt med det kommunistiske parti og direkte med Lenin, da hun offentligt bekendte sig til arbejderoppositionen – en gruppering mod particentralisering. Grupperingen blev opløst, og Kollontaj forblev i kritisk opposition i partiet.

Alexandra Kollontaj fungerede som forhandler ved den finsk-russiske fredstraktat i 1940 og tjente Sovjetunionen med stor smidighed.

Indtil sin pensionering af sundhedsmæssige årsager i 1945 levede Kollontaj som diplomat i udlandet. Derefter og indtil sin død den 9. marts 1952 tjente hun det sovjetiske udenrigsministerium som rådgiver.

HjN

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk