Skip to content

Jihad-kommandører modtaget i Israel

Flygtede oprørsledere var rekrutteret af israelsk efterretningstjeneste

Den israelske hær har taget imod fire topledere for ”oprørerne” i Syrien i forbindelse med, at byen Quneitra blev befriet. Den syriske hærs hurtige sejre kom bag på Jihadlederne i området, som havde troet sig sikre under Israels beskyttelse.

Men i forbindelse med Helsingfors mødet mellem Donald Trump og Vladimir Putin blev det endelig klart, at hverken USA eller Israel ville lægge hindringer i vejen for den syriske hærs kontrol over hele området op mod de besatte Golanhøje, og så var Jihadisternes skæbne beseglet. Først måtte de såkaldte hvide hjælme evakueres, og så kom nyheden om, at også fire af jihadisternes topkommandører måtte flygte til deres opdragsgivere.

Hyret af Mozad

De fire kommandører er Moaz Nassar og Abu Rateb fra Fursan al-Golan brigaden, Ahmad al-Nahs fra Saif al-Sham brigaden og Alaa al-Halaki fra Jaish Ababeel. De er flygtet med deres familie og blev modtaget af den israelske hær, så snart de var kommet over demarkationslinjen.

Kilder i oppositionen afslørede, at disse kommandanter blev rekrutteret af den israelske efterretningstjeneste for at gøre oprør mod Syriens regering, ledet af præsident Bashar al-Assad, og at de har fastholdt kontakten med Israel hele tiden.

Stor støtte fra Israel

I 2017 havde Times of Israel et interview med en anden ”oprørsleder” – en Jihadist som præsenterede sig under sit ”Nom de guerre” Abu Hamad. Han indrømmede i interviewet, at uden støtten fra Israel havde ”oprørerne” ikke klaret sig.

Ifølge militære kredse i Israel har omkring 4000 folk fra oprørernes områder fået medicinsk behandling i Israel. Desuden har Israel sendt hundredevis af tons med mad og forsyninger til jihadisterne. IDF har ligeledes bygget to sygehuse for jihadisterne på syrisk territorium. Disse sygehuse er blevet drevet i samarbejde med udenlandske NGO’er.

Abu Hamad sagde i interviewet med Times of Israel, at alle hans folk ønsker at flytte til Israel.

–PS

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk