Jødisk familiekrønike

[KOMMUNIST 6-7 2022] Familien Koppel er kendt som et dynasti af musikalsk begavede medlemmer, men nu har saxofonisten og komponisten Benjamin Koppel (født 1974) også bevæget sig ind på det litterære gebet med en roman, Annas Sang, der delvist bygger på hans families historie, og delvist er fiktion.

At det forholder sig sådan fremgår alene af titlen Annas Sang, for den Anna, der synges om, hedder i romanen Hannah med efternavnet Koppelman. Virkelighedens Anna var forfatterens farfars søster, som efter 2. verdeskrig flyttede til Frankrig og lidt efter lidt mistede forbindelsen med sin danske familie. Den genoptog Benjamin Koppel i 2007, da Anna var 86 år gammel, og det var hendes historie, der inspirerede forfatteren til at skrive romanen.

Den begynder i 1929 i Fiolstræde i København, hvor Hannahs familie bor. Faderen Yitzhak og moderen Bruche havde tyve år tidligere forladt Polen for at rejse til USA, men nåede kun til København, hvor de faldt så godt til, at alle Yitzhaks brødre fulgte efter ham. Som mange af de andre jøder fra Østeuropa ernærede de sig som skræddere.

Den store familie samledes hos Hannahs forældre til sabbat og andre jødiske højtider. Selv udgjorde de med deres fem børn syv personer, og når resten af familien var der, kunne de komme op på at være en snes stykker omkring spisebordet. Det gik livligt til med indtagelse af de traditionelle retter, samtaler og musik, for alle Hannahs brødre var musikalske. Det samme gjaldt Hannah, men hendes drøm om en karriere som pianist blev ikke til noget på grund af et fatalt ægteskab.

Da storebrødrene når skelsår og alder går Bruche sammen med en ægteskabsmægler i gang med at finde passende partnere til dem, og det falder ikke i god jord hos drengene, for de forelsker sig alle i danske piger. Det hjælper ikke engang at sende den ældste, Joseph, på genopdragelse i Polen.

Bruche raser, men må overgive sig, indtil det bliver Hannahs tur. Det vigtigste er jo også, at piger bliver gift med en jøde, for det er igennem dem, jødedommen videreføres, og Bruche finder en ønskekandidat, der er søn af en fin skrædder i Paris.

Hannah er noget modvillig, for hun er blevet forelsket i ungkommunisten Aksel, som hun via sin veninde har mødt i Bjelkes Allé, hvor der bliver holdt møder og gode fester. Men i modsætning til brødrene bøjer hun sig for kravet om at føre slægten videre i det rette spor.

2. verdenskrig giver hende dog en kærkommen udsættelse, men da den er slut, må hun rejse til Frankrig og indgå det fatale ægteskab med Francois. Hun bøjer og føjer sig for at få familielivet til at fungere nogenlunde, men bevarer dog en vis integritet. I smug spiller hun stadig klaver og korresponderer med Aksel. Han er også blevet gift, men deres ungdomskærlighed lever videre pr. fjerndistance.

Historien, der strækker sig over næsten 100 år, giver en levende skildring af det jødiske miljø i det gamle København, hvor der også var klasseskel mellem de ”gamle” velintegrerede jøder og de nye, fattige ”østjøder”, der af dem opfattedes som lidt af en skamplet. Der er mange fine detaljer i tidsbilledet og gode persontegninger, men allerstærkest er fortællingen om den undertrykte Hannah, der kunne have drevet det ligeså vidt som sine musikalske brødre, men vælger at indordne sig.

Bortset fra at dialogerne undertiden kan være lidt stive i det, er det en meget fængslende og velskrevet debut.

Benjamin Koppel: Annas Sang. Gyldendal. 510 s. 300 kr.