Jul omgivet af nullermænd

Af Lilli Rodeck

7:30 lyder det: “Fru Larsen, vi har mandefald og må derfor aflyse bad og rengøring i næste uge”. Ugen efter får fru Larsen bad, men ingen rengøring.

Landet over får ældre lignende telefonopkald. Og det er ekstra pinsomt her op til jul, hvor mange får besøg af pårørende.

At modtage gæster, mens boligen er snavset, og man selv lugter af sved, er bestemt ikke værdigt. Kommunerne har travlt med at komme med forklaringer om sygdom og ferieafvikling. Og disse forklaringer ville nok heller ikke lyde betænkelige, hvis ikke der i valgkampen op til kommunevalget har været røster om, at pårørende skulle tage mere del i ældreforsorgen, så som rengøring. Desuden skulle de ældre købe sig til mere rengøring og andre ydelser.

Kommunerne lagde i valgkampen op til at opdele ældre i et a-hold, som ville have en ren bolig, fordi de havde råd til at købe ugentlig rengøring, og et b-hold, som ikke har råd til at betale og må leve med rengøring hver 3.–5. uge. Og denne rengøring må kun tage 45 minutter, hvor skiftning af sengetøj er medregnet.

Besparelser

Ældreområdet er udsat for besparelser, selvom der bevilges flere penge. Kommunerne er udsat for stramme regler for, hvor mange penge, der må bruges på velfærdsområdet. Det har til følge, at ældreområdet udsultes, da der kommer flere ældre til, som har brug for hjælp. Det daglige bad er blevet til én gang om ugen. Den grundige rengøring er blevet til en hurtig overfladisk støvsugning og gulvvask hver 3. uge.

Ældre forventes at leve under vilkår, mange politikere ikke selv vil finde sig i. Og de individuelle hensyn, hvor f.eks. lungesyge har brug for mere rengøring, eksisterer ikke.

Kommunisternes krav

KPiD kræver, at de mange penge, kommunerne ligger inde med, frigives, så ældre tilbydes bedre vilkår, med ret til bad flere gange ugentligt og ugentlig rengøring. Kommunerne bør tilbyde de ældre samme vilkår, som kommunalpolitikerne har selv. Det kan ikke være rigtigt, at ældre hjemmeboende skal leve de sidste år i skidt og møg.

Frygt for alderdom

Danmark har i mange år eksporteret ældrepleje til udlandet, men det er kun plejehjemmene, som det drejer sig om. Men mon ikke dette også slutter, når udlandet oplever, at det, der eksporteres, ikke svarer til virkeligheden.

Priser for husleje, mad, varme og el samt tøjvask stiger mere end taksterne for folkepension. Og det betyder, at de ældre ikke har råd til at købe julegaver til børn og børnebørn. Og desuden må mange af personalet møde syge op på arbejde, da der ikke er råd til vikarer.

Det er ikke underligt, at frygten for alderdommen er udbredt. Hvem drømmer om nullermænd, fedtet hår og svedlugt.