Skip to content

K-festival

– årets røde festival i Nørrebroparken, København

Lørdag den 19. august kl. 14 åbner kommunisterne for den 22. K- festival i Nørrebroparken, København, på den hyggelige plads mellem Hørsholmgade og Hellebækgade ned mod Jagtvej.

Festival varer hele lørdagen og slutter søndag den 20. kl. 17.

På K-festival plukker vi ikke folk, alt er til gode priser. Her kan alle være med. Adgang til festival er gratis, men vi bliver glade når deltagerne i festival vil støtte arrangementet med en festival-badge til 20 kr.

Politik og musik

Årets festivalprogram vil selvfølgelig være præget af de problemer, de fleste rammes af med nedskæringer, der aldrig tyder på at stoppe, den voksende fare for en ny storkrig, oprustningen, den voksende ulighed og fattigdom, og selvfølgelig det kommende valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Kapitalismens krise har sat fokus på Karl Marx’ store værk om kapitalen, og 150-året for dets udgivelse vil også blive markeret, ligesom 100-året for revolutionen i Rusland.

Men vi skal selvfølgelig også rundt om situationen i EU og det rumlende oprør mod EU’s diktater.

Og som altid er der solidaritetspladsen med boder og diskussioner.

Mad og musik

”Det Røde Svin og det Sorte Får” serverer grillmad til rimelige priser.

Der bliver igen i år dejlig grillmad fra ”Det Røde Svin og det Sorte Får”, koldt fadøl, vand og vin fra barerne, kaffe/te og lækre lagkager og brunsviger fra Madam Rød.

Det kan nydes til et bredt udvalg af levende musik for alle aldre inden for populære genrer. Lørdag aften den traditionelle fest med Travelling Band.

Og som sædvanligt er der stort loppemarked og bogcafe. og et veludstyret kunsttelt, hvor man kan vinde god kunst.

For børnene er der blandt andet gøgl. Se tider i programmet.

For fred og international solidaritet

Kom og nyd en herlig politisk og musikalsk weekend i selskab med kommunisterne og de grupper, der præsenterer deres sager fra solidaritetsboderne.

Prøv din viden med festivalens tipskupon, hvor du kan vinde en flaske ægte Cubansk rom.

Nyd weekenden i godt selskab, træf nye mennesker eller mød gamle venner og bekendte og gå opløftet og fuld af inspiration fra festivalen.

Vi ses til K-Festival – stedet man mødes.

 

Festivalprogram

Lørdag kl. 14:00

15:00–15:45    Musik med Miguel Baez, Christian Sivert og Michael Sax Nielsen

16:00–17:00    Panel om Den Store Russiske Revolutions betydning med Arne Cheller og Jan Mathisen

17:00–17:15    Tale af Arne Cheller, formand for KPiD

17:15–18:15    Sang og musik med Oh’Liwia

18:30–18:45    Jan Hoby fra Velfærdsalliancen

19:00–19:15    Carsten Andersen fra Aarhus mod krig og terror

20:00–20:15    Morten Egede BJMF Ungdom – Den faglige kamp

21:00–23:00    Musik og dans med The Travelling Band

Søndag kl. 12:00

13:00–13:45    Mugge fra Øglegøglerne underholder på pladsen

13:45–14:00    Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU

14:00–14:45    Musik med The RockBand

15:00–15:45    Debat om valget til Borgerrepræsentationen – Anders Sørensen og Rikke Carlsson

15:45–16:00    Tale om regionalvalget – Betty Frydensbjerg Carlsson

16:00–16:45    Musik med The RockBand

17:00   Afslutning ved Steen Lund

De sociale tømmermænd
La Reseca Social med Christian Sievert – guitar, Miguel Baez Olavarria – guitar – perk. – vokal og Michael Sax Nielsen – saxofon.

The RockBand
Rock & Roll og Rhythm & Blues fra 60’erne Janni Pedersen – sang, Carsten Birkbøll – el-guitar, Antonio “Toni” Pansa – trommer, Kurt Rasmussen – korsang, bas og Jørgen Mortensen – sang, akustisk guitar, harpe.

Oh’Liwia
Wiri, Aya, Lisbeth, Kirsten, Yvonne
Olivia spiller og synger mod krig og uretfærdighed, for kærlighed, fred og socialisme.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk