Katten i sækken
[KOMMUNIST 3-2025] Landets jobcentre skal lukkes. Der skal fjernes mere end 500.000 samtaler mellem den arbejdsløse og sagsbehandler. Antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet skal ned fra 13 til fem. Det lyder jo unægtelig meget godt, når man tænker: ”hvor mange forskellige måder kan man være arbejdsløs på”?
Men Regeringens kommende udspil forbedrer ikke et ”beskæftigelsessystem”, der i forvejen ikke virker, ved blot at tale om frisættelse og afbureaukratisering. Det er og bliver varm luft og ligegyldigt konsulentsprog. De, der fortsat skal betale prisen, er de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. De syge og de, der er faldet ud af A-kassesystemets korte 2 års periode. Vi er på vej til at ”købe katten i sækken”.
De forhadte jobcentre
De forhadte jobcentre landet over, nogle mere berygtede end andre, har ikke høstet megen ære. Det er selvfølgelig for unuanceret blot at konstatere, at det er jobcentrene i sig selv, der har spillet fallit. Men at løse den ufrivillige arbejdsløshed eller gøre de syge raske er i hvert tilfælde ikke lykkedes.
Det er klart og tydeligt, at beskæftigelsessystemet ikke har virket. Det kan derfor umiddelbart lyde tiltalende, at regeringen nu er i gang med forhandlinger om en ny beskæftigelsesreform på baggrund af et såkaldt ekspertudvalgs anbefalinger.
Men hvad skal sættes i stedet for den nuværende beskæftigelsesindsats? Det er det store spørgsmål! Hvem ender med regningen, kommunerne eller A-kasserne?
Tre milliarder mindre
Det springende punkt og vel sagtens det eneste klare budskab fra regeringen, er, at der skal spares tre milliarder. Noget af det, der er blevet talt om, er, at beskæftigelsesindsatsen skal ”sættes fri”, og landets 98 kommuner skal have mere frihed til at planlægge deres specifikke indsats. Det skal ske ved øget mulighed for samarbejde med eksterne aktører.
Det er blandt andet private leverandører, i form af virksomheder og/eller bureauer, der skal hjælpe myndighederne med at få folk i beskæftigelse. Altså en fortsat lukrativ forretning der ikke hjælper den enkelte ramte.
Ledige hænder
En anden type ekstern aktør er landets a-kasser. Det kan se mere positivt ud, hvis a-kasserne igen får mere at sige. Men her skal der nævnes et stort bekymringspunkt. Hvad hvis der ingen midler, eller i hvert ikke tilstrækkeligt med midler, følger med denne opgave?
Det kan meget vel ende med, at a-kasserne ikke får ressourcer til at løse opgaven. Det kan i sidste ende blive problematisk for de ledige, i særdeleshed dem der er længst væk fra arbejdsmarkedet, men også for a-kasserne, der kan miste medlemmer ved at levere en utilstrækkelig indsats, eller fordi de mister dem på grund af den korte 2 års periode. Hvem overtager så de ledige? Fagbevægelsen skal virkelig være på dupperne her.
98 forskellige indsatser
De mange førnævnte plusord kan ikke dække over, at de lediges retssikkerhed svækkes. Ved at lade det være op til kommunerne hver især, hvoraf der er store forskelle på økonomi og social sammensætning, kan det blive et lotterispil, hvilken indsats kommunen kan eller vil prioritere.
Hvis der åbnes yderligere op for, at den ledige i højere grad kan vælge frit i forhold til indsatsen, kan det blive endnu mere ugunstigt for de mest sårbare i systemet.
I den forbindelse skal man huske på, at det er og bliver myndighederne, der kan og
skal træffe afgørelse om ydelserne. Det er sket før, at eksterne aktører har truffet ulovlige beslutninger om at fratage den ledige sin ydelse. Vil vi se mere til det med en ”frisættelse” af beskæftigelsesindsatsen?
Stil krav
Den uforskyldte arbejdsløshed, der kan ramme enhver, skal solidarisk gribes af samfundet. Dagpengesatserne er faldet drastisk gennem årene. Dagpengeperioderne er blevet kortere trods stor og dyr egenbetaling. Sygedagpengeperioden har kastet syge ind i et sygt system, hvor målet ikke har været at hjælpe, men tværtimod har gjort folk mere syge. Væk er kravene om revalidering, uddannelse, førtidspension og efterløn. Tiltag der gav tryghed og en vis økonomisk stabilitet.
Arbejdsløshed er blevet til lukrativ gratis arbejdskraft uden OK og rettigheder. Fagbevægelsen må på banen og vise vejen.
MMJ/RC