Skip to content

Klima og miljø

[KOMMUNIST nr. 2-2024]

v. Peter Just

Skybrudssikring af hovedstaden

En kæmpe boremaskine skal de næste måneder bore sig 702 meter gennem undergrunden fra Kalvebod Brygge og frem til Halmtorvet for at holde København fri for oversvømmelser ved skybrud.

Det er Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, som har sat gang i byggeriet af den 1,3 kilometer lange Kalvebod Brygge Skybruds­tunnel, der udgør en central del af skybrudssikringen af det østlige Frederiksberg og Vesterbro.

skybrud-hovedstaden
Boremaskinen Sigrid skal bore sig cirka 8 meter frem om dagen mod Halm­torvet,

En vigtig brik

Kalvebod Brygge Skybruds­tunnel er en meget vigtig brik i de flere hundrede løsninger, som skal sikre Frederiksberg og København mod oversvømmelser som følge af skybrud og kraftig regn.

Tunnelen bliver op til tre meter i diameter og kan opbevare 10.000 kubikmeter vand, hvilket svarer til tre gange Rundetårn fyldt med vand. Ved kraftige skybrud kan en pumpestation ved Kalvebod Brygge pumpe vandet op fra tunnelen og ud i havnen med en hastighed på op mod 20 kubikmeter vand i sekundet.

8 meter om dagen

Ifølge planen skal Sigrid, som boremaskinen er blevet døbt, bore sig cirka 8 meter frem om dagen mod Halmtorvet, hvor den 110 tons tunge boremaskine hejses op til april.

At anlægge en tunnel på en strækning, hvor der både skal bores under veje, jernbanespor og hele Kødbyen samt meget tæt på Metro-linjen, er en krævende opgave. Hofor håber at kunne invitere naboer og andre interesserede på besøg i tunnelen, inden den tages i brug i 2026.

COP 28 fik Mærsk i søgelyset

Alt imens ledere fra hele verden var samlet til klimatopmøde i Dubai og havde travlt med at komme med gode undskyldninger i stedet for at tage ansvar for klimakrisen, havde nogle forskere fra Milan-Bicocca Universitetet sat sig for at undersøge nogle årsager til, at vi i dag står i suppedasen rent klimamæssigt.

Mærsk i søgelyset

Disse forskere har nu kastet nyt lys over Mærsks med­ansvar for den globale opvarmning.

Danske A.P. Møller Mærsk var i mange år blandt de store olieselskaber i verden. De tjente milliarder på at hive olie og gas op fra Nordsøen og andre steder, hvor det ­kunne betale sig fra 1988 og frem til 2017, hvor Mærsk solgte sin olieforretning til franske Total.

Ansvarlig for skader

Ifølge forskerne er Mærsk således ansvarlig for skader for 105 milliarder kroner i de fattige og mest klimaudsatte lande i verden.

Det svarer til, at Mærsk burde betale over fire milliarder kroner om året i erstatning til den klimafond, der blev oprettet sidste gang til ulande frem til 2050, for deres del af de ødelæggelser, som klimaforandringerne har ført til.

Back To Top