Klima og miljø

v. Peter Just

[KOMMUNIST 4-2024]

Miljøfarligt skrot truer Roskilde Fjord

Forurening fra det daværende Stålvalseværk truer miljøet i Roskilde Fjord.

Stålvalseværket ved Frederiksværk, som gik konkurs i 2002, deponerede op mod 750.000 tons forurenet skrot og affald. Der er ifølge Metal Supply tale om en omfattende forurening af jorden, som vil udgøre et problem i flere generationer fremover.

Forurening påvist

Region Hovedstaden har ifølge Sjællandske Nyheder for nyligt påvist, at forurening fra værkets depoter siver ud i fjorden. Der er fundet blandt andet tungmetaller og PFAS, som overskrider grænseværdierne for havvand.

Rejste krav om at få fjernet depotet

Gamle notater viser, at allerede i 2007 rejste et enigt byråd i Frederiksværk-Hundested Kommune et krav på 200 millioner kroner i Stålvalseværkets konkursbo.

Hvis kravet var blevet opfyldt dengang, havde alt set anderledes ud. De 200 millioner skulle dække udgifterne til at fjerne det affaldsdepot, som det Danske Stålvalseværk A/S efterlod, da virksomheden, ejet af Staten og A.P. Møller, gik konkurs i 2002; men depotet blev liggende på grunden, og nu ses resultatet af ikke at have hørt efter i timen.

Hvem skal nu betale?

Den daværende Miljøminister i 2007 tilkendegav dengang, at regeringen havde forståelse for, at kommunen ikke alene kunne løfte en sådan opgave.

Hos den anden tidligere ejer af Stålvalseværket, A.P. Møller, var de ikke klar til at tage ansvar og henviste til, at de blot var med for at sikre værket økonomisk med at overleve. I så fald ville det være første gang, at A.P. Møller havde gang i noget, der ikke skulle tjenes penge på.

Så alt tyder på, ligesom ved andre store forureninger, at det er skatteborgerne ene og alene, der kommer til at betale for oprydningen, når en virksomhed går konkurs og er færdig med at svine.

Aarhus Havn: Den grønne omstilling i fokus

Sidste år blev der skrevet danmarkshistorie på krydstogtkajen i Aarhus. Det skete, da Aarhus Havn kunne indvie Danmarks første og indtil videre eneste landstrømsanlæg til krydstogtskibe.

Det betyder, at krydstogtskibene kan slukke dieselmotorerne, når de ligger ved krydstogtkajen i Aarhus og i stedet koble sig på den grønne strøm fra landstrømanlægget. Det fremgår af nyheder fra Aarhus Havn.

Dyrere for skibe der ikke kobler sig på

Aarhus Havn præsenterede i 2023 en ny afgiftsmodel, der gør det dyrere for krydstogtskibe, der ikke kobler sig på landstrømsanlægget at anløbe Aarhus.

Det forventes, at op mod 75 procent af de krydstogtskibe, der anløber havnen i 2024, vil koble sig på landstrømmen. På nuværende tidspunkt forventer Aarhus Havn, at 60 krydstogtskibe anløber havnen i 2024.

Godt for miljøet ved havnen

Krydstogtkajen i Aarhus ligger tæt på byen, derfor er det vigtigt, at der tages hensyn til byen og det lokale miljø.

Så det er afgørende at få fjernet den lokale forurening og støj fra skibene, som i stor grad har været årsag til klager og protester fra borgere, der boede i havneområdet.

Mange har ikke råd til at varme hjemmet op

Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi.

I 2021 var det 3,4 procent af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,4 procent, og nu viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, at antallet i 2023 steg til 8,0 procent.

Forskel på landsdele

Den højeste andel af husstandene ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 procent oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 procent af husstandene.

Undersøgelsen viser også, at der er flere der ikke har råd til varme i lejeboliger end i ejerboliger.