Klima og miljø
v. Peter Just
Asbestkrav opfyldt
[KOMMUNIST nr. 12-2022] I forrige nr. af Bladet KOMMUNIST blev et fælles krav fra byggebranchen om, at der skulle være en autorisationsordning for at arbejde med asbest omtalt. Hvert år koster det op mod 300 danskere livet at arbejde med det farlige materiale. Ud over at der skal være en autorisationsordning, skulle Arbejdstilsynet have bedre mulighed for tilsyn med de virksomheder, som arbejder med asbest.
Grelle eksempler
Nedrivningsfirmaet Bergmann Gruppen har siden maj i år været i gang med at udskifte et eternittag med asbest. Det sker i forbindelse med Københavns Ejendommes renovering af Energicenter Voldparken.
Undervejs har Bergmann Gruppen taget 24 asbestprøver, der alle var negative. Samme prøver taget af et uvildigt firma viste, at der var asbest både på byggepladsen og på legepladsen til børnehaven, der ligger ved siden af. Samme firma har på mindre end to år fået ti straks-påbud for brud på asbestreglerne.
Nye asbestregler vedtaget
Lige inden Folketingsvalget blev et flertal i Folketinget enige om at indføre en autorisationsordning på asbest-arbejde. Så når virksomheder i fremtiden skal arbejde med det livsfarlige materiale asbest, kræver det en autorisation.
Udviklingen af ordningen vil ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med relevante myndigheder. Der bliver også igangsat et øget tilsyn med asbestarbejde og en styrket kommunikations- og vejledningsindsats om asbest i 2023.
Mulighed for CO2-lagring i undergrunden i Nordsjælland
Forskere undersøger, hvor man i nær fremtid kan gemme CO2 sikkert væk i undergrunden.
Et sted i det nordvestlige Sjælland bevæger en iøjnefaldende konvoj sig langsomt gennem landskabet. Hver 10. meter standser to små lastbiler, der ligner noget fra en månebase i en science fiction-film og begynder at vibrere. Vibrationerne sender kraftige lydbølger ned i undergrunden, så jorden ryster under fødderne på forbipasserende. Lastbilerne trækker også en hale efter sig med såkaldte geofoner.
En del af klimaplanen
Når lyden reflekteres tilbage fra jordlagene i undergrunden, registreres den af geofonerne og kan ved hjælp af kraftige computere danne et detaljeret billede af undergrunden. Billederne kan tilsammen blive til et kort, som forskerne kan bruge til at finde det helt rigtige sted at gemme CO2 sikkert væk i undergrunden i nær fremtid.
Det er Københavns Universitet, der står for undersøgelserne og med de studerende, som er med i projektet, er vi med til at uddanne nogle specialister, som kan varetage opgaven fremover.
Stof til eftertanke
Den grønne omstilling kan give miljøproblemer i fremtiden. I Danmark står der mere end 4.000 vindmøller på land og 500 på havet, som har en levetid på cirka 20–25 år.
I fremtiden kan vi risikere at stå med en affaldsudfordring affødt af den grønne omstilling, som vi skal håndtere på den bedst mulige måde. Som det er i dag, kan 85 procent af en vindmølle genbruges, resten dumpes i jorden. Så når møllerne ikke længere snurrer, pilles de ned for at ende tilværelsen under jorden på det, der med et pænt ord kaldes et miljødepot – bedre kendt som en losseplads.
Ind under gulvtæppet
Det er især vingerne, der består af glasfiber, som er et slidstærkt materiale, der giver problemer. Glasfiber, der består af cirka 70 procent glas, kan ikke brænde, og det har derfor været svært at genanvende. Derfor har løsningen indtil nu været at grave dem ned og dække dem til med jord; altså feje miljøproblemet ind under gulvtæppet.