Klima og miljø
Af Peter Just
[KOMMUNIST 1-2025]
Grøn omstilling skal være socialt retfærdig
Mange lønmodtagere er i dag bekymrede for konsekvenserne af den grønne omstilling, og det skal tages alvorligt. Derfor præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) nu et udspil, der sikrer social retfærdighed i den grønne omstilling.
Der er stadig opbakning til den grønne omstilling i Danmark, men opbakningen er faldet mere end ti procent de sidste tre år. Udviklingen skal vendes, og derfor skal vi sikre, at nye grønne afgifter ikke rammer socialt skævt, ligesom det er afgørende, at lønmodtagere i nogle af de brancher, der skal omstille sig, får muligheder for efteruddannelse og omskoling.
Økonomi
FH foreslår blandt andet at indføre en grøn konto, som skal kompensere lønmodtagerne, når priserne på energi og dagligvarer stiger som følge af grønne afgifter.
Det er vigtigt, at de med de mindste indkomster ikke bliver ofre i omstillingens navn.
Uddannelse
Derudover står uddannelse som et centralt element i det nye udspil, fordi den grønne omstilling kommer til at kræve flere elektrikere, smede og mange andre typer faglærte.
Derfor foreslår FH, at der gives løn til elever over 25 år på erhvervsskolerne, og giver 110 procent dagpenge til jobrettet uddannelse til ledige over 30 år. Samtidig skal der også indføres et grønt sikkerhedsnet for lønmodtagere i CO2-tunge erhverv.
En skuffende klimaaftale
Det årlige FN klimatopmøde blev denne gang blev afholdt i Baku i Aserbajdsjan. Det er tredje gang i træk, at mødet blev afholdt i en oliestat for at løse den klimakrise, som olien har skabt.
Flere af verdenslederne glimrede ved deres fravær, og i modsætning til sidste års klimatopmøde COP 28 i Dubai, hvor der var 83.884 deltagere, var der denne gang kun 66.778 tilmeldte politikere, embedsfolk, klimaaktivister og firmaer.
Brudte løfter
På COP 15 i København i 2009 blev verdens lande enige om, at de rige lande årligt skulle give 100 milliarder dollars, altså godt 700 milliarder kroner til udviklingslandene.
Men de rigeste lande har aldrig levet op til aftalen, og det kan komme til at betyde flere konflikter, flere migranter og større ustabilitet.
Et nyt forsøg denne gang
COP 29 skulle denne gang forsøge at blive enige om nye mål for klimastøtte til de fattige lande i verden, som er hårdt ramt af de klimaforandringer, der er skabt af de rige lande, som har haft de største udledninger af CO2. De skal derfor betale for støtten til den grønne omstilling, der skal sikre, at udviklingslandenes vækst bliver grøn.
Brug for massiv støtte
På COP 29 var der denne gang forslag om at hæve beløbet til 1.000 milliarder dollars om året. Det blev en diskussion, som blev fyldt med udfordringer for de rige lande.
De fattige lande har brug for økonomisk hjælp til at få etableret vindmøller og solceller, så de kan udvikle sig økonomisk uden at bruge fossile brændsler, og de har brug for penge til diger til opsamling af drikkevand og meget andet, som gør landene og deres befolkninger mere modstandsdygtige overfor klimaforandringerne.
Hvordan gik det så
Efter hårde forhandlinger, som det hedder sig, blev der vedtaget et nyt mål for, hvor mange penge fattige lande skal have til deres klimakamp.
Inden 2035 skal beløbet op på mindst 300 milliarder dollars, altså langt fra det mål, man havde sat næsen op efter. Det fik WWF Verdensnaturfonden til at udtale, at hele verden er blevet svigtet af denne aftale, der truer med at sætte den globale klimaindsats tilbage.
Den fossile brændstofindustri skånet
Den fossile brændstofindustri blev skånet for ikke at skulle udfase olien, så de eneste der forlod klimamødet med armene over hovedet, var oliestaterne.
COP 29-aftalen er utilstrækkelig og et svigt overfor de fattige lande, som lider under de katastrofale konsekvenser af en klimakrise, de ikke selv har skabt. Det må være det facit, klimatopmødet efterlader.