Skip to content

Klima og miljø

v. Peter Just

[KOMMUNIST nr. 3-2023] 

Aarhus får geotermisk fjernvarmeanlæg

Nu etableres Danmarks første anlæg i storskala, som kan producere geoter­misk varme nok til at dække forbruget i 35.000 huse i Aarhus. Der findes enorme reservoirer af 40–80 grader varmt vand i Danmarks undergrund. Nu skal vandet pumpes op af jorden og forsyne danske boliger med fjernvarme fra en grøn og stabil energikilde. Det er Kredsløb (tidligere Affald Varme Aarhus), som ejes af Aarhus Kommune, der står for projektet. Selskabet leverer fjernvarme til 330.000 indbyggere i Aarhus og har 2.260 km fjernvarmerør.

Geotermisk fjernvarme i 2030

Det tager tid at bore op til 3 km ned i undergrunden, og planen er derfor, at Aarhus’ borgerne kan begynde at varme op med geotermisk fjernvarme i 2030. Efter en grundig planlægning er arbejdet med at etablere brønde ved to af i alt syv steder sat i gang.

Under selve borearbejdet, der varer 2-4 måneder, kan man som ved andre byggerier forvente trafik til og fra borepladserne, og at arbejdet vil kunne høres.

Landbruget forurener

kødproduktion-forureningKødproduktionen er en af de største klimasyndere og udleder enorme mængder CO2. De enorme mængder gylle og ammoniak forurener vores luft og vand og ødelægger vores natur. Landbrugets rolle i den grønne omstilling er et vigtigt emne, hvis de danske klimamål skal nås frem mod 2030.

CO2-afgift nødvendig

Da Folketinget vedtog en CO2-afgift for industrien, slap landbruget i første omgang. Nu må tiden være kommet til, at der pålægges landbruget en CO2-afgift. Men det ligger allerede nu klart, at landbruget er mere eller mindre fredet og slipper med en billig løsning på landbrugets grønne omstilling.

Dyrere for andre

Hvis ikke vi griber ind over for landbrugets udledninger, må andre brancher holde for. Disse brancher har allerede reduceret, og yderlige reduktioner er derfor dyrere. Samlet vil det derfor blive en dyrere vej til at nå i mål med den grønne omstilling.

Politiet tester elektriske patruljevogne

Den offentlige sektor skal være i front i den grønne omstilling. Med grønnere indkøb til blandt andet politiets bilpark kan politiet være med til at sætte retning for en grønnere fremtid, hvor de offentlige indkøb dermed bidrager til de danske klimamål.

10 biler til fire test-politikredse

Rigspolitiet har indkøbt 10 Volkswagen ID4 GTX, som skal fordeles i fire forskellige politikredse. Østjyllands Politi modtager to, Midt- og Vestjyllands Politi får to, Københavns Vestegns Politi modtager to, og Københavns Politi får leveret fire.

Forskel på kørselsbehovet

Der er stor forskel på kørselsbehovet i de forskellige kredse. I nogle kredse tilbagelægger patruljevognene mange kilometer hver dag, hvorimod man i andre kører noget mindre.

Erfaringerne fra testen vil afdække de realistiske ambitioner for omstilling af patruljevogne til el. De 10 patruljevogne vil fortsat være i drift efter forsøgsperioden og indgå i vognparken.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk