Københavns biblioteksvæsen er hårdt ramt

Hvis besparelserne på biblioteksbudgettet i København fortsætter, og befolkningstallet fortsat stiger, så vil kommunen om få år ligge som nummer sjok.

I den kommunale valgkamp i København er der ingen, der taler om bibliotekerne, selv om der absolut er grund til det, for det er en af de kommuner, der årligt bruger færrest kroner pr. indbygger på biblioteksvæsenet, nemlig 290 kr., mens landsgennemsnittet er 434 kr., og derfor ligger som nummer 95 ud af 98 kommuner.

I lang tid var bibliotekerne lukket pga. corona, og da der endelig blev åbnet lidt op i 2021, var det kun studerende og forskere, der kunne bestille bøger online, mens andre i princippet ikke måtte. Hvor mange, der overholdt disse regler, vides ikke, men den måde bibliotekerne håndterede det på, bragte ikke lånerne tilbage.

I 2020 klarede København sig dårligt, hvad angik fastholdelse af lånere, idet 34% af de tidligere lånere var faldet fra, det fjerde højeste tal i landet. Da der blev åbnet helt i 2021, var betjeningstiden på næsten alle biblioteker omtrent blevet halveret i forhold til før nedlukningen, og da der ikke er tegn på, at det vil blive ændret, kan det kun opfattes som fortsat nedskæring i personaleudgifterne.

I 2010 var der 398 årsværk, og det faldt til 264 i 2020, en nedgang på 34% samtidig med, at befolkningstallet er steget med 20%.

Hemmelig plan

I 2019 blev der vedtaget en biblioteksplan, som brugerne ikke fik nogen indflydelse på, da der kun blev indkaldt til få møder på bibliotekerne. Selve oplægget var nærmest en hemmelighed og lå ikke fremme på bibliotekerne, men fandtes kun på nettet, og der var ingen, som gjorde opmærksom på dette med det resultat, at lånerne ikke kunne blande sig i diskussionerne. En række lokaludvalg kom med forslag, men meget få blev taget med i den endelige plan.

Nu går man i gang med at gennemføre planen, som betyder, at der igen skal skæres i antallet af bøger, der står fremme på hylderne, fordi der skal være lavere reoler. Lavere reoler, påstår man, skal være med til at skabe mere tryghed, men tryghed kan kun skabes ved, at der er personale til stede i flere timer.

De fjernede bøger skal så gemmes væk på et lager og kan bestilles på nettet. I forvejen er der skåret meget i bogbestanden, som er dalet fra 1.400.000 i 2010 til 824.000 i 2020, næsten en halvering.

De glemte gemte

Man kan være bange for, at det vil blive de ældre bøger, der skal væk, og at der i stedet for kun vil blive lagt vægt på de nye udgivelser.

Der er ikke noget forkert i, at der gøres mere for at reklamere for de nye bøger, men det må ikke ske på bekostning af, at man ikke længere kan gå rundt og kigge på hylderne efter bøger, der er mere end to-tre år gamle.

København ligger i bunden

Det er ikke kun hvad angår udgift pr. indbygger til bibliotekerne, at København er bagud, det gælder også indkøb af bøger pr. indbygger. Det giver sig udslag i lange ventetider på nye bøger. Til sammenligning bruger Gladsaxe kommune 1,5 gange så mange kr. pr. indbygger og Gentofte 2,4. Til gengæld skal der indkøbes flere e-bøger på bekostning af den fysiske bog.

Hvis det københavnske biblioteksvæsen skal komme på fode igen, så kræver det, at der afsættes flere penge til både personale og bogindkøb. Hvis det ikke sker, vil byen komme til at ligge som nummer sjok, ligesom den gør hvad angår fritidsfaciliteter.

Kulturen, dannelsen, læsefærdigheden har aldrig været vigtigere for sammenhængskraften i byen. Kommunisterne liste N, kræver et ordentligt økonomisk løft til ansættelse af uddannet personale og indkøb af bøger.

Rikke Carlsson/John P