Kommunale kulturhuse og ytringsfrihed

Af John Poulsen

[KOMMUNIST 4-2025] I maj 2024 afholdt Børnegruppen for Palæstina et arrangement i det kommunale kulturhus Union på Nørrebro, hvor de bl.a. fremstillede fredsduer til en palæstina­demonstration. Det faldt den konservative borgerrepræsentant Niels Peder Ravn for brystet, og han tog sagen op i borgerrepræsentationen, fordi han var imod, at kommunen gav støtte til et udenrigspolitisk arrangement.

Resultatet blev, at Kultur- og fritidsforvaltningen den 20. juni udsendte et brev til bl.a. kultur­husene og folkeoplysende foreninger om rammerne for benyttelse af kommunale lokaler og modtagelse af tilskud. I brevet blev det præciseret, at kommunen ikke havde hjemmel til at føre udenrigspolitik og derfor måtte der hverken direkte eller indirekte gives tilskud til udenrigspolitiske arrangementer. Det var det modsatte af, hvad den samme forvaltning udtalte i marts 2023, da den meddelte, at man godt måtte stille faciliteter vederlagsfrit til rådighed for aktører, som ønskede at afholde støttearrangementer for Ukraine.

Forvaltningen mente ikke, at det var en krænkelse af ytringsfriheden, men heri var en række juridiske eksperter uenige. I december udtalte professor Sten Schaumburg Müller, at kommunerne gerne må udlåne lokaler og støtte foreninger med udenrigspolitiske arrangementer, for det er ikke kommunen som ytrer sig, og at det var på kant med Grundloven at forbyde det. Det afviste den radikale kulturborgmester, som henviste til, at kommunen havde talt med ankestyrelsen om sagen.

Resultatet af kommunens udlægning blev, at mange organisationer, især dem der beskæftigede sig med Mellemøsten, ikke søgte om at låne lokaler gratis, fordi de på forhånd forventede, at det ville blive afvist. Blandt de afviste var et indsamlingsarrangement til støtte for ofrene for oversvømmelserne i Valencia.

Det samme skete for et støttearrangement, som skulle foregå i marts på Blågårds Teater, hvor 25 kunstnere ville optræde gratis, og hvis formål var, at indsamle penge til Frihedsteatret i flygtningelejen i Jenin på Vestbredden.

I et svar på en forespørgsel om det var i orden, indskærpede forvaltningen, at teatret ikke måtte udlåne det gratis, medvirke til billetsalg, omtale det eller udlåne udstyr. Det skulle arrangørerne selv betale. I samme brev skrev kommunen, at den ikke har mulighed for at følge, om midlerne ender det rette sted. Det er en mærkelig mistænkeliggørelse af arrangørerne og en opgave som ikke tilfalder kommunen. Kommunen truede ligefrem med at fratage teatret dets tilskud, hvis det støttede arrangementet. Derefter blev det aflyst, da der ikke ville komme noget overskud ud af det.

Fotografisk Center oplevede, at forvaltningen forlangte, at en syv sekunders sekvens i en videofilm skulle fjernes, fordi den viste en aktion, hvor der blev kastet maling mod våbenfabrikken Terma.

Men nu må forvaltningen igen ændre opfattelse, efter at den samme ankestyrelse i en sag fra Albertslund giver kommunen medhold i, at den godt måtte give 50.000 kr. til en humanitær organisation i Gaza, og at det også var i orden, at det kommunale spillested Forbrændingen afholdt et arrangement til støtte for civile ofre i Gaza.

Man kan undre sig over, at selvom pressen, og især Politiken, skrev om sagen, blev den først taget op i Kultur- og fritidsudvalget den 28. januar i år på foranledning af Enhedslisten, og på mødet den 22. februar bad man forvaltningen om at ændre sine retningslinjer på baggrund af sagen i Albertslund.