Kommunerne afprivatiserede for 700 mio. kr. i 2020

Kommunerne har i det seneste år hjemtaget opgaver for 700 mio. kr. Det får Dansk Industri til at skrive til samtlige byrådsmedlemmer for at vende stemningen.

Dansk Industri (DI) er ikke helt tilfreds med tendensen til, at flere kommuner tager udliciterede driftsopgaver hjem igen. Alene sidste år faldt værdien af samarbejdet med 700 mio. kr. og året før gav et fald på 600 mio. kr.

Tendensen startede allerede i 2017, så derfor har DI lagt an til en charmeoffensiv og knap tre måneder før kommunalvalget sendt et personligt brev til alle landets byrødder og borgmestre om privatiseringens herligheder. Offensiven understøttes af en hjemmeside, der skal give byrødderne ny inspiration til atter at få gang i privatiseringen.

Vil have gode historier

– Det er klart, at hvis man har haft en dårlig oplevelse eller har hørt noget skidt fra nabokommunen, sætter det sig fast. De gode historier finder ikke altid frem til kommunalbestyrelsen og borgmesteren, og derfor forsøger vi at tage det ansvar på os at fortælle de gode historier, siger DI-direktør Jacob Scharff ifølge dknyt.dk.

Trods faldet i samarbejdet med kommunerne lider DI næppe nød, da de privatiserede opgaver alene i 2020 gav en omsætning på hele 64 mia. kr. – og det var i et år hvor danskerne måtte bidrage med adskillige milliarder i Corona-støtte til erhvervslivet. Samlet set anslås det, at der i kommunerne ligger driftsopgaver for små 250 milliarder, der kan konkurrence-udsættes.

Fortryder udlicitering

En af de kommuner, som har fået en skidt oplevelse, er Odsherred, der udliciterede Vej og Park i 2014. Her havde politikerne regnet med en besparelse på 2,3 mio. kr. svarende til otte procent. Men borgmester Thomas Adelskov (S) skriver i et opslag på Facebook, at pengene blev spist op af blandt andet udgifter til kommunale kontrollanter, og vores kommune står desværre ikke pænere, måske tværtimod. Han foreslår derfor at tage området tilbage til kommunen, når den gældende kontrakt udløber.

I mange andre kommuner har man haft lignende oplevelser. For udover at kommunerne bliver belemret med moms i stedet for den mindre lønsumsafgift ved at købe arbejdskraft udefra, har de stadig store såkaldte ”overhead-udgifter”. De går til udarbejdelse af udbudspapirer, kontrol af den leverede vare, behovsanalyser, borgerhenvendelser og klagesager med mere. Det gælder ikke mindst områder som hjemmehjælp og rengøring.

Store forskelle

Der er store forskelle i kommunernes begejstring for udlicitering. De vildeste er Gribskov, Fanø og Jammerbugt. De har alle konkurrenceudsat mere end 40% af de udbuds-egnede opgaver. I bunden af IKU-indekset ligger Aarhus, Tårnby, Norddjurs, Thisted, Nyborg og ø-kommunerne Samsø, Læsø og Ærø med under 20% af opgaverne.

Alni

Fakta

Forholdet mellem privatiserede og offentligt udførte arbejder inden for kommuner, regioner og stat beregnes efter et såkaldt IKU-indeks. Her måles værdien af de driftsopgaver, der på nudansk er blevet ”konkurrenceudsat” set i forhold til den samlede mængde af de opgaver, som politikere og arbejdsgivere – med bistand fra ”eksperter” – anser for ”udbudsegnede”.

Samlet set har mængden af udsatte driftsopgaver i procent udviklet sig således fra 2010 til 2020:

                                      2010           2020

Kommunerne               24,9 %        26,3 %

Staten                          26,4 %        29,7 %

Regionerne                  21,0 %        18,6 %

Kun regionernes konkurrenceudsættelse er faldet i perioden hele og her er det sygehusene der tæller.