Kommunernes sagsbehandling er fuld af fejl

I de værste kommuner er over halvdelen af sagerne fyldt med fejl eller manglende oplysninger

Af Allan Nielsen

Der er en voldsomt stor forskel på kvaliteten i kommunernes behandling af sager efter serviceloven. Det fremgår af et nyt samlet overblik over de såkaldte ”omgørelsesprocenter” i afgørelser efter serviceloven over, hvor mange klagesager der er fejl i, når borgerne klager over en kommunes afgørelse efter serviceloven og på børnehandicapområdet specifikt, oplyser Børne- og Socialministeriet.

Over 8.000 klager

I 2016 afgjorde Ankestyrelsen over 8.000 klagesager på det sociale område. Her blev i gennemsnit 37 pct. af sagerne omgjort. Dels fordi kommunernes afgørelse var direkte i strid med serviceloven, eller fordi der manglende oplysninger, så Ankestyrelsen ikke kunne vurdere sagen og derfor måtte returnere den til ny behandling i kommunen.

Da de store forskelle i kommunernes behandling tilsyneladende ikke entydigt har noget med kommunernes størrelse at gøre, må lokalpolitikerne og topembedsmændene bære broderparten af ansvaret for de horrible tilstande. I gennemsnit var der som nævnt fejl og mangler i 37% af sagerne, men de mest effektive kommuner fik kun omgjort 6% af deres sager. Modsat fik de værste kommuner omgjort mere end halvdelen af deres sager.

Handicappede børn værre stillet

Ankesagerne på børnehandicapområdet i øvrigt viser endog endnu større forskelle og endnu flere fejl end på socialområdet generelt. Her er der i alt afgjort 1.422 sager i 2016, og her er det i gennemsnit 46 pct. af sagerne, som Ankestyrelsen omgør, og i mange kommuner ligger omgørelsesprocenten langt over 50.

Børne- og Socialministeriet offentliggjorde medio juni det første ”danmarkskort”, så borgere og kommuner kan følge udviklingen i klagesagerne på det sociale område. Det er tanken, at danmarkskortet ajourføres en gang årligt.

Christiansborg ved besked

På Christiansborg er politikerne ikke ubekendt med problemerne. Heller ikke at adskillige kommuner bevidst kører prøvesager i servicelovens ”grå grænseområde” som spareforanstaltning, Det gør disse kommuner, fordi de ved, at borgerne ikke altid har kraft og psyke til at køre en ankesag, eller fordi en tabt prøvesag ikke altid medfører, at en udsat borger får sin retsmæssige tilbagebetaling.

Selv Venstres socialordfører Carl Holst kalder ifølge Politiken situationen ”retssikkerhedsmæssig uholdbar”.

– Har man ifølge loven ret til noget, skal man have det. Tallene er skræmmende, for hvad med dem, der ikke har ressourcer til at anke deres afgørelser, spørger Carl Holst i Politiken.

De Radikale foreslår samme sted, at kommuner, som bliver ved med at tabe sager, skal kunne straffes økonomisk, og at Ankestyrelsen skal have udvidet sine beføjelser, så den selv kan gå i kødet på kommuner med mange fejl.

Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil bekræfter, at der er kommuner, der -”tester grænserne for lovgivningen, og at borgerne kommer i klemme”.

– Vi skal gøre noget. Men det er et minefelt mellem stat og kommuner, hvor vi skal passe på ikke at topstyre og ødelægge det positive i, at afgørelser bliver truffet lokalt, siger hun til Politiken. Hun mener derfor, at det i første omgang handler om at ramme de kommuner, der ”bevidst går efter at stramme for meget”.

Ingen hjælp at hente

Og således beriget med Christiansborg-snak, kan det noteres, at her ikke umiddelbart er megen hjælp at hente for udsatte borgere set i relation til, at denne mangel på retssikkerhed har eksisteret i adskillige år.

Samtidig kan udsatte borgere fundere over, hvad ”vi skal gøre noget” og ramme de kommuner der ”bevidst strammer for meget ” mon betyder.