KOMMUNIST nr. 10-2016
Ideologi er også klassekamp
I forbindelse med at angrebene på arbejderklassens tilkæmpede rettigheder for alvor tog fat, er der også foregået en omfattende idemæssig kamp i Danmark. Ord og begreber og ikke mindst deres betydning har ændret karakter i et større omfang, end vi tidligere har oplevet.
Plan for vækst af fattigdom
Når der tales om, at det er nødvendigt med stigende vækst, er det ikke vækst i hverken nye arbejdspladser, lærepladser eller vækst i den velfærd, som det påstås, den omtalte vækst skulle sikre. Tværtimod. Regeringens og de borgerlige partiers vækstplan betyder vækst af fattigdom og vækst på de rigestes bankkonti.
Indsamling 2016
Den årlige indsamling til udgivelse af KOMMUNIST starter med 1. indbetalingssøndag den 2. oktober og slutter festligt søndag den 6. november, hvor afregninger fra hele landet skal indbetales. Indsamlingskontoret er denne søndag flyttet til 3F, BJMF, Mølle Alle 26 i Valby, København, hvor der er koncert, auktion og festligt samvær.
LEDER: Arbejdskraftreserven
Så indrøm det dog: De mange fattigdomsskabende reformer i socialpolitikken har det ene formål at skabe en panisk, fattig arbejdskraftreserve, der skal virke som løntrykkere. I dag ved vi, at det er svært at få en førtidspension, selvom man er over 40 år, f.eks. er ældre og nedslidt, og efterlønnen ikke mere er et alternativ. I dag ved vi, at der er stærke kræfter i gang med også at stoppe muligheden for et seniorjob, som skulle afbøde de værste katastrofer af den udfasede efterløn. I dag ved vi, at ressourceforløb ikke er til for at hjælpe de syge, men for at få dem ud af røret.
Bigum tilbage på Vestegnen
I 1997-98 havde maleren Martin Bigum (f. 1966) sin første retrospektive udstilling på museer rundt i landet. Det sidste sted var Portalen i Greve, og det blev også udstillingsstedets sidste udstilling overhovedet, fordi den venstreborgmester, der var kommet til efter kommunevalget, var af den opfattelse, at udstillingerne ikke var jordnære nok.
Nu vises der igen en stor retrospektiv udstilling med Martin Bigum, denne gang på Arken. Vi må så håbe, at det ikke bliver Arkens sidste udstilling, for DF’s kultur-politiske ordfører har nemlig foreslået, at statstilskuddet til Arken reduceres med 25%, fordi museet for offentlige midler køber mærkelig moderne kunst.