KOMMUNIST nr. 4-2017
Med ord som våben
Nye alliancer ser dagens lys i den danske politiske virkelighed. For år tilbage mente Socialdemokraterne, at Dansk Folkeparti aldrig blev ”stuerene”, og samarbejdet med dem var udelukket for evig tid. I dag eller i en ikke så fjern fremtid vil de ikke kun snakke samarbejde, men også gå i regering sammen.
Alliancer og andre tiltag påvirker sociale forhold og menneskers skæbner, og på den måde kan selv de mest ubetydelige hændelser brede sig som ringe i vandet.
OK 17 er ikke ok
Utilfredsheden vokser med de overenskomstaftaler der er indgået. De store områder har afsluttet forhandlingerne med forlig, der giver arbejdsgiverne ret til forlænget ugentlig arbejdstid med tvunget overarbejde, sparer dem for kædeansvar og med selvbetalte luftige seniorordninger. Dertil kommer en helt utidssvarende lille forhøjelse af mindstelønningerne, der har stor betydning i forhold til social dumping.
Leder: Samfundets nedbrydere
Da politikere, der ynder at kalde sig ansvarlige, besluttede, at den tidligere postetat skulle laves til et selskab med investorer, aktier og udbytte, steg portoen med raketfart. Samtidig blev servicen systematisk forringet. Der blev langt til posthuset, færre ansatte, ordninger for aviser og blade blev stærkt forringet.
Nu står Post Nord overfor det totale sammenbrud med en postomdeling, der er helt uacceptabel for et samfund, hvor infrastrukturen skal virke effektivt. Hvor det tidligere hed: Posten skal ud, virker det nu som om det hedder: Aktionærerne skal have udbetalt udbytte. Det har den danske stat så også fået, selvom der ingen penge var til det.
50 års besættelse
I juni i år er det 50 år siden, Israel besatte Vestbredden og Gaza-striben, der indtil da havde hørt under henholdsvis Jordan og Egypten. Den blodige besættelse har kostet utroligt mange arabiske liv, og enorme summer penge er blevet foræret til Israel som militærhjælp og til palæstinenserne som nødhjælp, fordi besættelsesmagten har annekteret og beslaglagt den landbrugsjord, der tidligere leverede fødevarer til områdets befolkninger.
Hvide løgne
Skal man fortælle sandheden, når alle er bedst tjent med, at man skjuler den til fordel for en hvid løgn? Dette moralske dilemma er klassisk i litteraturen og i film og tages nu op af Francois Ozon i filmen Frantz, som løst bygger på en film af Ernst Lubitsch fra 1932.