Kommunisternes boligpolitik
[KOMMUNIST nr. 5-2024] ”At møde en hjemløs mens tomme boliger står ubenyttet hen på grund af for høje priser viser, hvad et samfund prioriterer”.
- Boligreguleringsloven, der skal beskytte den omkostningsbestemte leje, skal gælde overalt.¨
- Fri lejefastsættelse i nyopførte lejeboliger skal stoppe øjeblikkeligt.
- Alt nødvendigt nybyggeri skal være almennyttigt eller kommunalt. Priserne skal sænkes ved, at den almene sektor får bedre finansiering.
- Ombyg de mange millioner m2 ledige erhvervslejemål i storbyerne til boliger. Her kan både være skæve boliger, ungdomsboliger og andre forskellige boformer.
- Fingrene væk fra lejernes penge i Landsbyggefonden. Pengene skal bruges til renoveringer af den almene boligmasse.
- Ophæv Ghettoloven. Stop nedrivning og salg af sunde boliger.
- Genindfør uvildig kvalitetskontrol af godkendelse af nybebyggelse. Ikke flere byggeskandaler. Kædeansvar nu.
- Byg bæredygtigt og med plads til natur og leg.
- Kommunen skal opkøbe ledige lejligheder. Bopligt indføres.
- Beskat profitten ved salg af ejerboliger.
- Der skal være m2 lovbestemt adgang til natur.
- Fredningsloven skal gælde og virke.
- Nedlæg organisationer som By&Havn og få demokratiet og gennemskueligheden tilbage.
- Stop byggerierne af Lynetteholmen og andre steder, hvor der er fare for miljøødelæggelse. Der er ikke brug for flere motorvejsbroer, men for ren effektiv kollektiv trafik.
- Bolig er en menneskeret. Giv de hjemløse et hjem. Fjern spekulationen.
Lars Emanuel