Krigens følger

Af Lilli Rodeck

[KOMMUNIST nr. 11-2022] Mange mennesker på overførselsindkomst lever i frygt for dagen i morgen. Krigen i Ukraine har haft store konsekvenser for deres hverdag. Alt er steget, og hjælp er ikke til at skue i horisonten, da de Radikale mente, at det var nu, valget skulle afholdes. Det har til følge, at ingen taler om løsninger for de hårdest ramte.

Det kan måske være umuligt for folketingsmedlemmer, som har høje lønninger, at forestille sig den frygt, rigtigt mange føler, når regningerne for el og især olie, gas og træpiller skal betales.

Og brænde er steget så voldsomt, at det ikke er en mulighed for rigtigt mange. Man hører historier om mennesker, som ikke tør åbne for varmen. Det er en uholdbar situation, da resultatet kan blive skimmelsvamp og andre fugtskader.

Medicinen er steget

Det er ikke bare varme, der er steget, medicin har også fået et hak opad. Her rammes de, som bruger lidt medicin, da de ikke når den beløbsgrænse, som giver tilskud.

Men lur mig, om ikke den kommende regering hæver beløbsgrænserne, så kronisk syge må overveje, om de nu også kan undvære enkelte præparater. Det kan ramme især psykisk syge, som føler sig raske, netop på grund af den medicin de får. Og flere psykisk syge uden medicin kan blive dyre for samfundet. Psykofarmaka er nogle af de præparater, der burde være gratis.

Madvarer

Indkøb kan i disse tider være angstfremkaldene, da man ikke helt kan vide, hvad man har råd til. Mange varer er steget langt mere end de 10%, som inflationen siges at være. Mange ender med at gå hjem med madvarer, som ikke er sunde eller gode for miljøet. Derfor er der i mange byer åbnet steder, hvor man kan hente mad gratis. Men det hjælper ikke i landområderne. De, der bor der, er særligt hårdt ramt.

Naturgas

Mange huse har naturgas, som de næsten er tvungne til at beholde, da det koster mindst 12.000 kroner at skifte fyr. Hvis lavindkomstgrupper ønsker “luft til vand”, kommer de til at betale måske mere end deres årsindkomst.

Regeringens ordning med en årlig pulje, som man kan søge, har vist sig at være ubrugelig, da man kan få tilsagn om tilskud uden nogensinde at bruge det. Det har vist sig at være de ressourcestærke med gode indtægter, som bruger ordningen. Tilbage sidder lavindkomstgrupperne med naturgas, som de ikke har råd til, og el, som er dyrt, og hvor man, selvom man sparer, kommer til at betale højere regninger.

Kæledyr

Skulle man så eje et kæledyr, oplever man, at foder er blevet rigtigt dyrt. Især under corona-nedlukningerne har mange anskaffet sig en hund, og det er dyrt at have hund. Den kan man ikke bare lukke ud, så den kan gå på jagt.

Hvor mange hunde, som opgives på grund af økonomi, vides ikke. Men dyreværnsforeningernes kenneler er propfulde af hunde i alle aldre.

Og hvad så?

Det bliver spændende at se, om der kommer hjælp til folk på overførselsindkomster efter valget. Man kan frygte, at der kommer mere pres på for at få dem på kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet, selvom der uden tvivl sker det, at arbejdsløsheden stiger.

KPiD kræver, at de laveste indkomster får hjælp til at betale for energi, ikke gennem en tåbelig ordning med lån, da netop de svageste ikke har økonomi til afbetaling. Og hvad så, hvis den næste regning bliver højere? Skal den så også afdrages? Det kan hurtigt blive uoverskueligt for den enkelte.

KPiD kræver også prisstop for de basale fødevarer, så ingen må gå hjem med utilstrækkelig mad. Vi kan ikke være bekendt, at mennesker kan komme til at gå sultne i seng.