Krigskasse eller fredskasse?

Økonomi

Af Bo Møller

I forbindelse med finansloven lancerede regeringen begrebet ’krigskasse’. Det betyder ifølge ordbogen en pengebeholdning, af hvilken en stats militærudgifter afholdes. Men i regeringens finanslov har det fået en selvopfundet betydning – nemlig penge, der reserveres til bekæmpelse af corona og coronaens følgevirkninger. Pengene skal bruges til at fremstille vaccine og andre sundhedsudgifter og til at støtte erhvervslivet yderligere i håbet om, at det måske vil redde nogle arbejdspladser at sikre virksomhedernes profitter.

I stedet for en krigskasse foreslår kommunisterne, at der oprettes en fredskasse. Hvis Danmark undlader at deltage i krige rundt om i verden, vil der kunne spares et anseligt beløb, der kan være et bidrag til en fredelig indsats mod corona, til den grønne omstilling og sikring af velfærden.

Grådige erhvervsdrivende

Det kom som en glædelig nyhed, at 172 selskaber, der i forbindelse med corona havde fået omkring 150 mill. kr. i lønkompensation fra staten, har valgt at betale pengene tilbage, da de slet ikke har haft noget økonomisk tab. Det er fint, men når der i alt er blevet brugt over 12 milliarder kr. på ordningen fordelt på tilskud til 32.000 virksomheder, så batter det ikke noget. Tilskuddet blev givet til virksomhederne uden krav om tilbagebetaling, hvis virksomheden faktisk ikke havde noget tab. Det kom til at fungere som en ren støtte til virksomhedsejernes profit. Havde man skruet ordningen sammen på en måde, så virksomhederne skulle tilbagebetale beløb, som de rent faktisk ikke havde ’fortjent’, havde der være mange flere penge til velfærd. 

Når det samtidig er blevet klart, at en pæn del af de offentlige tilskud er givet til virksomheder i skattely, så bliver det endnu mere grotesk.

Hvor blev den grønne omstilling af?

I forslaget til finanslov er der stort set ikke sat penge af til at nå målet om en reduktion af CO₂-udslippet med 70 pct. i 2030. Om der så senere i år kommer lidt ekstra på klimakontoen, må tiden vise. De forslag om el-biler, der blev fremlagt i september, hjælper ikke meget – om noget – i en klimasammenhæng, men det kan jo være, at regeringens støttepartier kan gennemtvinge nogle bedre resultater.

Hvad er problemet?

For regeringen er der 2 problemer, som gennemsyrer deres finanslov:

• Vi skal partout overholde budgetloven, der foreskriver, at det offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af værdien af den samlede produktion, BNP. Der er ikke tale om noget EU-krav, men om en begrænsning, som folketingets flertal selv har påtaget sig. I henhold til EU’s finanspagt må underskuddet for Danmarks vedkommende faktisk være det dobbelte, nemlig 1 pct. af BNP. Hvorfor vi fortsat skal pålægge landet en skrap begrænsning forsvinder i tågerne. Danmark er ikke bundet af finanspagten. Vi kan opsige tilslutningen til finanspagten uden videre.
• Den anden årsag er, at regeringen stædigt holder fast i en forfejlet teori om, at arbejdsudbuddet skal øges for at få en større produktion. Tanken er, at bare der kommer flere arbejdssøgende, så kommer arbejdspladserne af sig selv, men det gør de ikke! Det eneste sikre er, at er der høj arbejdsløshed, så trykkes lønningerne nedad, og udbytningen af de ansatte øges. Den forkerte teori får regeringen til at afvise at forøge dagpengene ved arbejdsløshed eller at stoppe stigningen i pensionsalderen, for det kunne måske få nogle til at undlade at søge arbejde. Helt tonedøvt forekommer det at være i en tid, hvor arbejdsløsheden i Danmark i forbindelse med corona er den højeste i mange år. Kommer der endnu flere ud i arbejdsløshedskøen, vil det smadre familiernes økonomi, men ikke føre til nogen vækst!