Kulfyret digitalisering
Af Terje Alnes, Friheten
Miljøkonsekvenserne er en faktor i den accelererende digitalisering af samfundet, som næsten ikke omtales. Data-industriens miljø- og klima-aftryk er enormt og voksende.
Det meste skal nu digitaliseres. Dette greb er vistnok det mest innovative og fremadrettede, enhver strategisk beslutningstager kan tage, hvad enten det er i den private eller offentlige sektor. Det indtryk, der skabes, er nærmest, at vi står overfor et ultimatum: ”Digitaliser eller dø!”. Virksomheder, som ikke står på karrusellen, vil snart være historie.
Men at digitaliseringen i sig selv er en miljøtrussel, omtales næsten ikke.
En ustoppelig jagt på energi
I december offentliggjorde det norske Spartakus en artikel af en tidligere generalsekretær i Norges Naturværnforbund, Jørn Siljeholm, som tager fat på dette.
”I 2030 kan internet, inklusive den teknologiske produktion og anvendelse, konsumere op i mod halvdelen af verdens elektricitet”, skrev han. Energiforbruget som følge af digitaliseringen øger altså kraftigt. Det samme gør forbruget af kritiske mineraler, som er nødvendige i produktionen af datamaskiner og mobiltelefoner. Dette giver store miljøkonsekvenser.
At kæmpe mod øget energiforbrug var noget, de ”økologiske” filosoffer var optaget af i 1970erne. Klassiske natur-beskyttere kæmpede for at lade elvene strømme frit, selv om vandkraft blev fremstillet som ”ren og genopladelig” energi også den gang. I dag er det udbygningen af vindkraft, som markedsføres på samme måde.
At indgrebene mod naturen i disse industrier fører til ændringer i anvendelsen af jordene, som er blandt de største trusler mod mangfoldigheden i naturen, er tilsyneladende en pris, mange er villige til at betale.
Præmissen er, at den -”rene” energi skal erstatte de langt mere ødelæggende fossile energikilder. Men det er ikke det, der sker. Den ”rene og genopladelige” energi kommer oven i den fossile, som et tillæg, ikke en erstatning. Siden 1970 er energiforbruget forøget med 50%, og det stiger hvert år.
Ifølge en ny rapport fra FN kan verdens pattedyr, fugle, reptiler, amfibier og fisk risikere en reduktion med to tredjedele i løbet af de næste 50 år. Forskerne mener, at tabet af mangfoldighed i naturen er en lige så stor trussel mod verden som klimaændringerne.
Siljeholm siger det sådan: ”En mulighed for et uendeligt energiforbrug uden konsekvenser er utopisk. Energien fra sol og vind på land skaber træfældninger, tab af arealer og tab af biologisk diversitet”.
Digitalkapitalismen er ikke grøn
Den traditionelle industri har fået pålagt at opfylde stadigt strengere miljøkrav. Derfor har den ”grønne” dataindustri fået en varm velkomst, da den tilbyder en helt ny økonomi baseret på tjenesteproduktion.
Men billedet af dataindustrien som ”grøn” er falsk.
Digitalkapitalismens store aktører som Amazon, Google og Microsoft øger stadig deres markedsandele ved at tilbyde nye tjenester. I hele Skandinavien benytter bl.a. staten, sundhedsvæsenet og mange kommuner sig af ”lagring i skyen” af data.
Det minder mistænkeligt om en eufemisme. Det lyder bedre, at datalagringen sker ”oppe i skyen” end i stærkt energikrævende fysiske datahaller.
Dataindustriens energiforbrug øges med 9% om året, efterhånden som flere lande digitaliseres og forbruget af data forøges.
Vi tænker ikke på miljøkonsekvenserne, når vi benytter os af den digitale underholdningsindustris tilbud. -Bare afspilningen af videoer på nettet skal i 2018 have medført udslip på størrelse med Spaniens samlede udslip!
Sociologen Sebastien Broca skriver i martsudgaven af Le Monde Diplomatique om Amazons gigantiske data-center i Virginia. 70% af verdens internettrafik findes her. Dette datacenter drives på billig strøm, produceret på kul. Kullet udvindes ved sprængninger af fjeldtoppen i Appalacerne. I Kina kommer 75% af den energi, som driver datacentrene, fra kul. Digitaliseringen er simpelthen kulfyret.
Digitalisering på bekostning af miljøet
Digitaliseringskapitalismen er hovedsageligt blevet mødt med hurraråb, og alle verdens teknologioptimister har bredt sig i alle kanaler om, hvor -fantastisk fremtiden ville blive.
Men miljøomkostningerne har de set helt bort fra, og de er enorme. Når stadigt mere kobles op på internettet i en global infrastruktur, er det utænkeligt, at dette kan drives uden fossil energi.
80% af verdens energiforbrug kommer i dag fra fossile energikilder, og, ifølge Det internationale Energiagentur, vil forbruget af kul kun fortsætte med at øges.
Økologernes kamp mod det accelererende energiforbrug må derfor hentes frem igen.