Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

  • Neruda
  • Loveless
  • Three Billboards
  • Wonder Wheel
  • Dobbeltspil

Victor Brockdorff

Det er lykkedes Odsherreds Kunstmuseum med støtte fra Ny Carlsbergfondet at erhverve 14 malerier af Victor Brockdorff, heraf en del meget store lærreder. Fra Brockdorffs enke har museet modtaget en række grafiske blade, sådan at museet nu ejer i alt 40 værker af kunstneren. Disse mange arbejder, suppleret med enkelte markante lån, danner rammen om udstillingen ”Victor Brockdorff – Maleriske fællesskaber” som åbnes af malerens søn Hans Henrik Brockdorff torsdag den 8. februar kl. 15.00. Udstillingen slutter 3. juni.

Ordrupgaard 100 år

Ordrupgaard kan i år fejre sit 100-års jubilæum med at sende sin danske samling rundt i landet. Udstillingen, som skal besøge Holstebro Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Skovgaard Museet i Viborg, har fået titlen ”Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år.” Når museet har valgt at markere jubilæet på den måde, skyldes det, at det er lukket i to år pga. opførelsen af en ny tilbygning -”Himmelhaven”.

Public service

I løbet af de kommende måneder skal der forhandles et medieforlig, som bl.a. omfatter en ny aftale om de såkaldte Public Service kanaler. Efter at have gennemgået hvad der vises af film på DR og TV2’s kanaler en fredag og lørdag, så kunne man ønske, at der i en sådan aftale kommer til at stå, at der skal være større alsidighed på dette område. I alt blev der om aftenen og natten vist 32 film. De 25 var amerikanske, 3 danske, 2 norske, 1 engelsk og 1 fransk. På TV2’s hovedkanal viste man de to dage udelukkende amerikanske film, i alt syv. For lørdagens vedkommende viste alle kanaler 17 film, hvoraf de amerikanske udgjorde 14. Hvor er filmene fra andre lande end USA? Her er Trumps ønske om America First opfyldt. Rygterne siger, at årsagen er, at amerikanske filmdistributører forlanger, at hvis man vil have en væsentlig amerikansk film, så skal man samtidigt købe en pakke, som også indeholde en række dårlige, for at få den.

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: Barbermaleren. Slutter 1.5.
  • Arken: Alphonse Mucha. Slutter 3.6.
  • Brandts: Lars von Trier – Det gode med det onde. Slutter 29.7.
  • Fåborg Kunstmuseum: Jordforbindelser- Dansk maleri 1780-1920. Slutter 21.5.
  • Holstebro Kunstmuseum: Guld og grønne skove – Ordrupgård 100 år. Slutter 21.5.
  • Kunstforeningen Gl. Strand: Jesper Christiansen – Forbilleder. Slutter 22.4.
  • Kunstmuseet Tønder: Modernisme. Slutter 1.6.
  • Louisiana: Picasso – Keramik. Slutter 27. maj.
  • Odsherreds Kunstmuseum: Victor Brockdorff. Maleriske fællesskaber. 8.2.–3.6.
  • Ribe Kunstmuseum: Per Kirkeby. Slutter 4.3.
  • Sophienholm: Corner 2018. Slutter 11.2.
  • Statens Museum for Kunst: Art In The Making. 8.2.– 6.5.
  • Storm P. museet: Muser og matroner. Humor og erotik hos Storm P. Slutter 23.9.
  • Tønder Kunstmuseum: Per Kirkeby. Slutter 4.3.
  • Vendsyssel Kunstmuseum: Erik Nyholm – Keramiske billeder. Slutter 8.4.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk