Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

  • Burning
  • Cold War
  • Engle i hvidt
  • Widows

Peter Peitersen-udstillingen forlænget

Hvis du ikke nåede ind på Arbejdermuseet sidste år og se Peter Peitersen-udstillingen så skal du ikke fortvivle for udstillingen er, på grund af den store interesse, blevet forlænget til september. Du har nu også mulighed for at købe bogen ”Ud til folket! Peter Peitersens liv og kunst” med bidrag af hans søskende Hanne Stenshøj og Ove Peitersen, samlingsinspektør Thomas Meldgaard (Arbejdermuseet) og arbejderhistorikeren Kirsten Folke Harrits. I bogen er gengivet 100 illustrationer, som giver en bred indsigt i hans arbejder. Den er på 91 sider, koster 150 kr. og kan købes på Arbejdermuseet. 

Maj 93

Så er Kunstnersammenslutningen Maj 93 igen på banen med sin årlige udstilling i Helligåndshuset på Strøget i København. Det sker ved en festlig fernisering onsdag d. 15. januar kl. 16–19, hvor KOMMUNIST’s læsere som sædvanligt er velkomne. Igen i år præsenteres to gæster, det er denne gang maleren Evelyn Mittmann og maler og grafiker Karen Serena. Evelyn Mittmann bruger byen med de kendte bygninger og tårne som sit overvejende motiv, mens Karen Serena udtrykker sig mere æstetisk-abstrakt. Det er kendetegnende for begge gæsterne, at de har haft talrige udstillinger i både ind- og udland. Der er lagt op til en glad og farverig udstilling med maleri, grafik, keramik, skulptur og vævning. Medlemmer af Maj 93 er: Lena Bidstrup, Hanne Erlandsen, Buller Hermansen, Michael Ernst Pedersen, Søren Birk Pedersen, Susanne Rubin, Christine Scherfig, Marianne Schepelern og Kirsten Antonie Sørensen.

Udstillingen har åbent dagligt fra 16. til 27. januar kl. 10–18.

Dea Trier Mørch-udstilling

Fra 17. januar vises på Louisiana for første gang en omfattende museumsudstilling af Dea Trier Mørchs (1941–2001) grafiske værker. Hun begyndte som billedkunstner, men fik sit folkelige gennembrud som forfatter med ”Vinterbørn” i 1976, som hun selv havde illustreret med linoleumssnit. Desuden var hun medstifter af kunstnerkollektivet Røde Mor i 1969 og skabte der mange af sine kendte grafiske arbejder, alene eller i fællesskab med andre medlemmer af Røde Mor. 

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: Peter Peitersen. Slutter september 
  • Arken: Van Gogh. Slutter 20.1.
  • Brundlund Slot: Old News – nye værker fra guldalderen. Slutter 28.6.
  • Heerup Museum: Atomblomsten – Heerup & Den kolde krig. Slutter 27.1.
  • Helligåndshuset: Maj 93. 16. – 27.1.
  • Kunstforeningen Gl. Strand: Kvindernes surrealisme. Slutter 20.1.2019
  • Louisiana: Dea Trier Mørchs grafik. 17.1.–28.4.
  • Johannes Larsen Museet: Holm og kalv. Med Rylen til ubeboede øer. Slutter 17.3. 
  • Randers Kunstmuseum: Kunstnerbrødre – L.A. Ring & H.A. Brendekilde. Slutter 31.3.
  • Sophienholm: Corner. 19.1.-17.2.
  • Storm P. Museet: Langt, langt borte i skoven – Louis Moes liv og værk. Slutter 21.4.
  • Vejle Kunstmuseum: Lige til stregen. En satirisk jordomrejse. Slutter 17.3.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk