Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

  • 3 Kvinder
  • Judy
  • Marianne og Leonard
  • Onkel
  • Made in Bangladesh
  • Honningland

Kontroversiel takketale

Der er få ting, der er så kedelige og intetsigende som kunstneres takketaler ved prisoverrækkelser, f.eks. ved Oscar-uddelingen, hvor opremsningen af navne varer ligeså længe som traileren til den film, de har medvirket i. 

Det var derfor en velkommen overraskelse, da Jonas Eika, efter at have fået Nordisk Råds litteraturpris for bogen ”Efter solen”, gik helt anderledes til værks. I sin tale nævnte han ikke sin tålmodige familie eller venner og rådgivere, men i stedet kritiserede han den danske regerings flygtningepolitik og den såkaldte Ghettoplan, og det var noget, der satte rav i gaden. Statsministeren, der var til stede, så ikke glad ud, og talen gav efterfølgende stof til aviserne. Det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Stokholm kaldte Eika en forfatterklovn, og Pia Kjærsgård skrev på Twitter ”Skam dig, Jonas Eika”. Men der var også ros fra mange sider. F.eks. fra Carsten Jensen og fra Uffe Elbæk, der kaldte talen ”Et kæmpe mentalt spark et vist sted. Politik direkte fra hjertet. Og hudløst ærligt”.

Nationalmuseets Tysklands udstilling

I anledning af 30-året for Murens fald viser Nationalmuseet en udstilling om Tysklands historie. I et debatindlæg i Politiken kritiserer en læser, som er opvokset i DDR, men nu bor i Danmark, den del af udstillingen som beskæftiger sig med DDR-tiden: 

”Men hvad angår billedet af Østtyskland, betjener udstillingen sig udelukkende af negative klicheer, som synes at være indgroet i den danske bevidsthed i dag; et forarmet kommunistisk diktatur, som alle ville flygte fra. Dermed mis-krediteres og hånes en stor del af de 16 millioner menneskers virksomme liv og livshistorier gennem flere generationer”.

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: DKP på plakaten. Slutter 22.3.2020.
  • Arken: Picasso. Slutter 23.2.2020.
  • Brandts Museum: Hugo Pratt: På sporet af Corto Maltese. Slutter 2.8.2020.
  • Danmarks Forsorgsmuseum, Svendborg: Working Poor Road Trip – de nye fattige. Slutter 13.4.2020.
  • Fuglsang Kunstmuseum: Kristian Zahrtmann: Queer, kunst og lidenskab. Slutter 5.1.2020.
  • Heerup Museum: DK – USA. Heerup & Mathiesen. Slutter 26.1.2020.
  • Hirschsprungske Samling: Den anden guldalder. Johan Ludvig Lund over alle grænser. Slutter 12.1.2020.
  • Kunstcenter Silkeborg Bad: 100% fremmed?. Slutter 15.12.
  • Kunstforeningen Gl. Strand og Nikolaj Kunsthal: Leonard Cohen: A Crack in Everything. Slutter 13.4.2020.
  • Kunsten: Dea Trier Mørch – Ind i verden. Slutter 23.2.2020. 
  • Louisiana: Marsden Hartley. Slutter 19.1.2020.
  • Skagens Museum: Jeg er hav (malerier af Holger Drachmann). Slutter 24.5.2020.
  • Storm P. museet: Valhalla. Slutter 19.4.2020.
  • Tønder Kunstmuseum: Essens – hovedlinjer i nord europæisk kunst. Slutter 1.3.2020.
  • Vejle Kunstmuseum: Lars Ravn – Fra Spættevej til Xiamen. Slutter 29.12.
  • Øregård: Astrid Holm & Co. Slutter 26.1.2020.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk