Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

  • Fabian
  • The lost Leonardo
  • Kupé nr. 6
  • Petite maman

Maj 93

Maj 93 har været ramt af corona. Sidste år måtte de aflyse deres udstilling og i år er den planlagte fernisering i januar udsat så den først finder sted tirsdag den 16. februar kl. 16-19 i Helligåndshuset på Strøget. Lørdag den 19. februar er der koncert og lodtrækning kl. 15.

Udstillingen har åbent fra kl. 10 til 18, med undtagelse af lørdag den 26. februar, hvor den lukker kl. 16. Fra 5. marts til 24. april er det igen muligt at opleve Maj 93, denne gang på Bispegården i Kalundborg med udstillingen ”Christine Scherfig og Maj 93”.

Maj 93. Helligåndshuset. 17. – 26. februar.

Pariserkommunen

150-årsdagen for Pariserkommunen sidste år havde hverken radioens, TV’s eller dagspressens interesse, men var helt blevet overladt til venstrefløjens blade og tidsskrifter. Den havde heller ikke interesse for den socialdemokratiske netavis Pio-Pio, selvom det netop var Pariserkommunen, der gav stødet til oprettelsen af Den internationale Arbejderforening i Danmark i oktober 1871, der betragtes som socialdemokratiets fødsel.

Men så kan man glæde sig over, at Selskabet til forskning i Arbejderhistorie (SFAH) har valgt at markere 150-årsdagen med udgivelsen af bogen ”Pariserkommunen 1871 – Utopi og realitet”. Den indeholder fire artikler, bl.a. en der analyserer Bert Brechts og Nordahl Griegs skuespil ”Kommunens dage” og ”Nederlaget”, og en som giver en beskrivelse af den danske presses og forfatteres syn på kommunen. Udover artiklerne bringes et optryk af Karl Marx’ bog ”Borgerkrigen i Frankrig” og et fotografisk genoptryk af Arbejderkunst nr. 2 fra 1932 ”Pariserkommunen”, der er redigeret af Anton Hansen og Harald Rue, og hvori der foruden en kort artikel af Lenin bringes tekst og grafik, som fortæller om kommunen.

Pariserkommunen 1971 – Utopi og realitet. SFAH. 190 s. 225 kr.

Udstillinger værd at se

  • Arken: Kvinder i opbrud. 5.2. – 14.8.
  • Aros: Turner: Sun is god. Slutter 6.3.
  • Den sorte Diamant: Kameraet og os. Slutter 1.10.2023.
  • Faaborg Kunstmuseum: Forfatterne og Fynboerne. Slutter 6.6.
  • Glyptoteket: Anne Marie Carl-Nielsen. Slutter 27.2.
  • Kastrupgårdsamlingen: Cathrine Raben Davidsen – Raderinger 5.2.- 6.6.
  • Kunsten: Pia Arke – Drøm og fortrængning. Slutter 18.4.
  • Louisiana: Sonia Delaunay. 10.2. – 12.6.
  • Louisiana: Jens Adolf Jerichau. Slutter 6.3.
  • Museum Heerup: Gudrun Hasle og Henry Heerup. 11.2. – 12.6.
  • Nivågård: Marstrand – Den store fortæller. Slutter 12.6.
  • Odsherreds Kunstmuseum: Lundbye og venner. Slutter 30.3.
  • Ordrupgård: Gauguin og hans venner. Slutter 1.5.
  • Skagens Museerne: I livet og kunsten – Fortællinger fra Anchers. Slutter 10.4.
  • Skovgård Museet: Jesper Christiansen. De fire årstider. Slutter 24.4.
  • Tønder Kunstmuseum: Fra paradis til fremmed land. Slutter 6.3.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk