Skip to content

Kulturliv

[KOMMUNIST nr. 10 2022] 

Film værd at se

  • Ali & Ava
  • Balladen om den hvide ko
  • Chiaras valg
  • Mellem to verdener

Støjberg genopliver Rindalismen

Inger Støjberg har nu på ren Rindalistisk maner foreslået, at der skal skæres 800 mio. kr. på kulturområdet, som skal bruges til at fordoble kørselsfradraget for hendes vælgere i yderområderne. En af begrundelserne er, ligesom Rindals i 1964, at der gives penge til mange projekter, som hun synes er mystiske, og hun nævner et konkret eksempel på en kunstner, der har fået et treårigt legat. Hun peger også på, at udgifterne til de livslange hædersgaver til kunstnere bør sløjfes og siger, at kunstnere som Jytte Abildstrøm, Carsten Jensen og Erik Clausen sagtens kan undvære ydelsen. Når hun netop nævner disse tre kan det kun skyldes, at hun ikke kan lide deres holdninger, og at vi åbenbart skal tilbage til den oplyste enevælde, hvor det var kongen, i dag Inger Støjberg, der styrede kulturen.

Til Politikens ATS afviser Inger Støjberg, at hendes parti er kulturfjendtligt. Her præsenterer hun nogle af de aktiviteter hun vil støtte. Bl.a. udtaler hun, at ”Jodle Birge var en af Danmarks største entertainere, men Jodle Birges Museum, der vel bedst kan sammenlignes med Elvis Presleys Grace-land, har i modsætning til utallige museer i landet aldrig fået en krone i støtte”.

Røde Horn 40 år

Røde Horn kan i år fejre sit 40 års jubilæum, og det blev markeret den 3. september med en stor koncert. Initiativet til at starte orkesteret kom fra en række DKP’ere, og i de første år øvede det i Land og Folks kantine. I dag sker det i lokaler hos BJMF i Møllegade. Selvom der er gået 40 år, er der to medlemmer, som har været med fra starten.

Vi har kunnet møde Røde Horn til talrige strejker og blokader, til fester og møder, og de er stadigt aktive. De har med tiden udviklet deres repertoire, så det ikke længere kun er arbejdersange, de optræder med.

KPiD og bladet KOMMUNIST vil takke Røde Horn for det gode samarbejde vi haft gennem årene, ikke mindst til K-festivalerne.

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: Anker – Et usædvanligt liv. Slutter 31.12.
  • Arbejdermuseet: Til stregen med Klaus Albrectsen. 30.9.– ca. 1.7.2023.
  • Aros: Franziska Clausen – Hele billedet. 8.10. – 26.2.2023.
  • Bornholms Kunstmuseum: Bornholmsmalerne tur/retur. Slutter 26.2.2023.
  • Carl-Henning Pedersen Museet: Henning & Heerup international. Slutter 23.12.
  • Danmarks Plakatmuseum, Århus: EF- og EU-plakater i 50 år. Slutter 1.1.2023.
  • Den sorte Diamant: Kameraet og os. Slutter 1.10.2023.
  • Heerup Museum: Heerup, kunst og leg. Slutter 8.1.2023.
  • Hirschsprung: Ejnar Nielsen. Slutter 11.12.
  • Horsens Kunstmuseum: Gudrun Hasle. Slutter 8.1.2023.
  • Kunstmuseum Brandts: Toulouse- Lautrec og stjernerne på Montmartre. Slutter 15.1.2023.
  • Nivågård: Sofonisba Anguissola: Historiens glemte mirakel. Slutter 15.12. 2023.
  • Ribe Kunstmuseum: L.A. Ring. Årstiderne. Slutter 15.1.2023.
  • Skagens Museum: Ancher – livet og kunsten. Slutter 10.4.2023.
  • Odsherreds Kunstmuseum: Røde Mor. Slutter 18.12.
  • Ordrupgård: Vilhelm Lundstrøm. Farvens og formens fornyer. Slutter 15.1.2023.
  • Øregård: Halmstadgruppen. 9.10.–15.1.2023.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk