Kun 155 udsatte har fået socialt frikort
I spøg og ramme alvor
Vores nye social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil undersøge, om forsøgsordningen med tilbud om socialt frikort til udsatte borgere virker efter hensigten, som det hedder på Christiansborg-dansk.
Der behøves nu ikke så meget undersøgelse for at afsløre, at det gør den ikke. De tørre tal taler deres tydelige sprog. Kun 155 borgere er blevet hjulpet til at få et socialt frikort efter hele 6 måneder.
Det afslører en opgørelse, som mediet A4 har fået fra ministeriet.
Målet var, at 4.000 socialt udsatte i forsøgets to år skulle have mere tilknytning til arbejdsmarkedet og lidt bedre økonomi ved at kunne tjene 20.000 kr., der hverken blev beskattet eller modregnet i borgerens ydelser.
Tung administration
– Jeg støtter tanken bag det sociale frikort, men det virker på mig som en meget dyr ordning i forhold til, hvor få der får gavn af den, siger ministeren til A4.
Og det har hun da så sandelig ret i.
Det er afsat 45 mio. kr. til projektet, og heraf er 14 mio. kr. til en it-løsning, 15 mio. kr. til kommunal visitation og klagebehandling i Ankestyrelsen, og 2 mio. kr. til evaluering af forsøget. Så der er på forhånd kun afsat mindre end en tredjedel af beløbet, nemlig 14 mio. kr., til de udsatte.
– Den oprindelige ambition var, at det skulle være nemt og ubureaukratisk, og derfor er jeg bekymret for den tunge administration. Men jeg vil alligevel bede om en status på baggrund af erfaringerne indtil nu og så overveje, om vi kan gøre noget for at hjælpe ordningen bedre på vej, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Ingen kommunikation
Svaret er der allerede, spørg blandt andre de hjemløse.
Hos de hjemløses landsorganisation Sand har man brugt en del kræfter på at rådgive hjemløse om brugen af det sociale frikort. Resultaterne har været blandede:
– Mange kommuner har været uforberedte. Når hjemløse har spurgt til frikortet, har man nogle steder lignet et stort spørgsmålstegn. I andre kommuner virker det fint, siger sekretariatsleder Ask Svejstrup fra Sand.
Netop udsatte borgere kan være de sværeste at få kontakt med. Især hjemløse, som hverken har postadresse eller it-forbindelse. Det er så banalt, at man kunne tro det var løgn. Det drejer sig om at kunne kommunikere.
Sagen er endnu et grumt eksempel på, hvad et folketing uden ordentlig kontakt med folket kan finde på at gennemføre i en dagligdag, der åbenbart i lige så uhyggelig grad påvirkes af bureaukratiske projektmagere med et omfattende netværk af private liberale ”aktører”.
-alni