Folketingets handlingsplan for antisemitisme:

Kynisk og bevidst misbrug?

[KOMMUNIST 1-2025] Fortalerne for Israels eksistens – og dermed dets selvfølgelige ret til at behandle palæstinenserne som ”ikke-mennesker” eller i bedste fald andenrangsborgere og alene derfor være berettiget til at sønderbombe Gaza, myrde løs for at skaffe nye bosættelser på Vestbredden, slå til mod libanesiske landsbyer og nu senest gafle sig en forsvarlig luns af Syrien – benytter sig kynisk og bevidst af stemplet ”antisemit” for at lukke munden på kritikerne af Israels fremfærd.

For kritikere af Israels politiske og militære udskejelser er skellet mellem antizionisme og antisemitisme særdeles nyttigt. Antizionisme handler om at betakke sig for, på nogen måde, at godkende eller forfalde til at støtte den israelske politiske og religiøse højrefløjs apartheid-politik, herunder bosættelser på Vestbredden, og samme fløjs forhåbninger om at skabe et Stor Israel ved hjælp af imperialistisk ekspansion på bekostning af Libanon, hvad der er tilbage af Palæstina, Syrien og Egypten.

Det jødiske hjemland i Palæstina (jf. Balfour deklarationen 1917, Folkeforbundet 1922) har åbenbart fået kraftigt vokseværk og tager sagen i egen hånd. I klar modstrid med FN´s principper og årlige generalforsamlingers utallige beslutninger. Så meget for den regelbaserede verdensorden!

Kritik forbydes

Når vi i massemedier kan se eller læse, hvordan Israel faktisk tér sig, kan man undre sig over den langmodighed, folketingets medlemmer lægger for dagen. Havde det været Norge, Irland, Sydafrika eller Cuba, havde de samme medlemmer udtrykt bestyrtelse, voldsom indignation og besluttet økonomiske og andre sanktioner uden længere betænkningstid. Forbavsende eller ej – der gælder en anden målestok, når krigsforbrydelser og folkemord udøvet af israelsk militær vurderes. Dansk våbenindustri kan fortsat levere sit bidrag.

Folketinget vedtager nu ”Handlingsplan mod antisemitisme”, hvor alle partier står bag. Forklaringen er tilsyneladende, at ”vi har et historisk ansvar for at passe på de danske jøder” (rapporten side 4). Antisemitismen kaldes en ”svøbe”, og der skal oplyses om Holocaust. Regeringen og senere det samlede folketing har omfavnet IHRA’s (International Holocaust Remembrance Alliance) definition af antisemitisme – til trods for, at denne definition er omstridt og indeholder eksempler på påstået antisemitisme, bl.a. aldeles legitim kritik af Israel.

Ytringsfrihed truet

Den slags ”uld-i-mund” udgør en trussel mod ytringsfrihed i undervisning og forskning. Folketinget har stemt én opfattelse igennem og dermed politiseret videnskabelige undersøgelser. F.eks. omfatter IHRAs eksempelliste den forbrydelse at tillade sig at drage sammenligninger mellem den aktuelle israelske politik og nazisternes politik. Det burde dog være nærliggende, når man dagligt bliver informeret om Israels fremfærd. Folkemord er vel folkemord? Eller arbejdes der også med dobbeltstandarder her? I stil med: holocaust var folkemord, mens sønderbombningen af Gaza er selvforsvar. Forstå det, hvem der kan!

Et par sider længere fremme i ”Handlingsplan mod antisemitisme” løftes sløret så for, hvad kernen i sagen er: ”… i særlige miljøer er anti­semitismen mere udbredt…” (s. 16) – yderste højrefløj, yderste venstrefløj og visse indvandrermiljøer.

Her troede man, at kommunisterne var den yderste venstrefløj, men ikke i denne sammenhæng, fordi DKP altid har haft jødiske medlemmer og altid har modsat sig overgreb på jøder såvel som andre minoriteter. Det stod DKP alene med i 1920’erne og 1930’erne.

NRJ