Skip to content

Lang tid med arbejdsløshed

Arbejdsløsheden er ikke steget så meget som frygtet. Mange er i stedet for at blive arbejdsløse kommet på de forskellige lønkompensationsordninger. 

Men der er et meget alvorligt problem: Antallet af langtidsarbejdsløse er vokset markant. Knap 40.000 regnes nu som langtidsarbejdsløse. Det vil sige, at de har været arbejdsløse i 80 pct. af de seneste 12 måneder – de fleste har nok været arbejdsløse hele de foregående 12 måneder.

Målt i forhold til den generelle arbejdsløshed udgør de langtidsarbejdsløse nu næsten 30 pct. af alle arbejdsløse. Det er et yderst alvorligt problem, da det kan blive meget svært for de langtidsarbejdsløse nogensinde at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Når der igen på et tidspunkt efter coronakrisen kommer rigtigt gang i økonomien, er det jo ikke de langtidsarbejdsløse, som arbejdsgiverne først vil ansætte. De kommer bagest i køen.

Samtidig er det en kraftig økonomisk nedtur, som de langtidsarbejdsløse går igennem. Hus og bil er måske solgt, og det er helt slut med bare en enkelt bøf om ugen. I stedet må menuen stå på grød og rugbrød – og måske som en lille luksus de berømte dåser med makrel i tomat! 

På et tidspunkt, så vil mange af de langtidsarbejdsløse ryge helt ud af systemet, det vil sige, at de i stedet for den alt for lille arbejdsløshedsunderstøttelse vil blive overladt til den endnu mindre kontanthjælp!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk