Leder: Arbejdskraftreserven
Så indrøm det dog: De mange fattigdomsskabende reformer i socialpolitikken har det ene formål at skabe en panisk, fattig arbejdskraftreserve, der skal virke som løntrykkere.
Regeringens påstand om, at nedsættelsen af ydelserne vil få omkring en kvart million mennesker i arbejde, har der godt nok ikke været mange medier, der har spurgt ind til, om hvor disse mange ubesatte arbejdspladser skulle befinde sig, men et kik på Jobnet siderne viser, at der er nogle ledige job, med en arbejdstid på 2–9 timer ugentligt. Lavtlønnede naturligvis, og så kræver nogle af virksomhederne oven i købet bil og kendskab til fremmedsprog. Sådan et arbejde kan selv beskæftigelsesminister Neergaard Larsen fra Arbejdsgiverforeningen vel næppe påstå, at man kan leve af i Danmark.
De syge hånes
Men det kan måske give en forklaring på, hvorfor ministeren går så meget op i, at syge skal arbejde, om de så kun kan arbejde få timer om ugen. For debatterne om kontanthjælpsreformen har også fået konsekvenserne af den tidligere regerings reform af førtidspensionsloven frem i lyset. Debatterne viste nemlig, at et meget højt tal af kontanthjælpsmodtagerene rent faktisk er syge mennesker, som er smidt fra sygedagpenge over på kontanthjælp, og som nu på grund af førtidspensionsreformen ikke kan få pension.
Det lød så smukt, da daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen talte om, at mennesker ikke skulle ”parkeres” på førtidspension og så sejle deres egen sø. Det gjaldt især unge under 40, men for alle syge skulle kommunen tage sig af dem i et såkaldt ”ressourceforløb”. Hvad det gik ud på, vidste kommunerne ikke, og de havde kun juleferien til at forberede det dengang. I dag ved vi mere om, hvad det går ud på.
Det syge ressourceforløb
I dag ved vi, at det er svært at få en førtidspension, selvom man er over 40 år, f.eks. er ældre og nedslidt, og efterlønnen ikke mere er et alternativ. I dag ved vi, at der er stærke kræfter i gang med også at stoppe muligheden for et seniorjob, som skulle afbøde de værste katastrofer af den udfasede efterløn. I dag ved vi, at ressourceforløb ikke er til for at hjælpe de syge, men for at få dem ud af røret.
– Hvad vil du fremover, spørges den alvorligt langtidssyge, som i mange tilfælde er kommet til skade på sit arbejde, til ressourceforløbsmødet. Jeg vil gerne blive rask, så jeg kan komme tilbage på mit arbejde, svarer den syge, kan I hjælpe mig med det? Jeg har en masse rapporter på lægesprog og kancellisprog, som jeg har svært ved at forstå. Nej det er ikke det, det handler om. Hvad vil du sendes i arbejde som? Sågar ældre arbejdsskadede og nedslidte over 60 år sendes herefter i særlige ressourceforløbsjobs, som var målrettet til unge, viser nye undersøgelser.
Førtidspension nu
Ældre, der er nedslidte, skal i hurtig afklaring og på førtidspension, ikke rode rundt i ressourceforløb, siger Dansk Folkeparti. Det kan vi kun være enige i. At hjælpe de syge tilbage på arbejdsmarkedet kræver, at man hjælper og koordinerer de syges behandling. Som det er nu, vil kommuner end ikke betale for lægelige rapporter, som kommer fra private behandlere på baggrund af de sygesikringsordninger, som Folketinget har været ivrige efter at få ind i overenskomsterne.
Kan vi så få menneskelighed og respekt ind i de syges problemer og hjælpe dem, og ikke virksomhederne, med at skabe en arbejdskraftreserve.