Leder: Befrielsen
[KOMMUNIST 5-2025] 80 år er lang tid. Men over hele verden fejrer vi stadig sejren over fascismen i 1945, og i år er det 80 år siden.
I Danmark fejrer vi traditionelt sejren på befrielsesdagen den 4. maj om aftenen. Andre steder højtideligholder man den 9. maj, den dag, nazi-Tyskland kapitulerede – eller brød sammen, som man med et mildere udtryk siger.
Den 4. maj overgav de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark (dog ikke Bornholm) sig til briterne. At Churchill uden at rådføre sig med andre tog imod denne delkapitulation, vakte ikke begejstring hos de allierede og slet ikke i Sovjetunionen, der på det tidspunkt bragte store ofre i slaget om Berlin.
Kampen mod bolsjevismen
Fascismen blev besejret af en koalition af den socialistiske Sovjetunion og tre imperialistiske stormagter. Det siger næsten sig selv, at en sådan koalition ikke ville kunne holde. Churchill’s plan om en ”Operation Utænkelig” (Operation Unthinkable), som gik ud på, at Storbritannien skulle slutte separatfred med Tyskland (derfor delkapitulationen den 4. maj). De to lande skulle derefter gå sammen mod Sovjetunionen.
Det blev ganske vist ikke til noget; men allerede året efter udråbte samme Churchill den Kolde Krig med de berygtede ord om et jerntæppe, der havde sænket sig ned gennem Europa. Og endnu inden krigsafslutningen var USA begyndt at orientere sig efter, at Sovjetunionen nu skulle være hovedfjenden.
Ideologisk korstog
Aksemagternes (Tyskland, Østrig, Italien og Japan) nederlag betød ikke, at imperialismen ændrede karakter. Den ”utænkelige plan” og den Kolde Krig viste det allerede midt under sejrs- og befrielsesrusen, og med NATO’s oprettelse i 1949 blev det klart for enhver, hvordan imperialisme fungerer.
Da Vesttyskland i 1955 blev optaget i NATO, var det Churchills ”utænkelige” plan om en vesteuropæisk aggressiv alliance mod Sovjetunionen, der havde rejst sig af graven, nu blot også med nordamerikansk deltagelse.
Det følgende halve århundrede blev præget af imperialismens offensiv mod den socialisme, som var den egentlige sejrherre over fascismen. Først en politisk propagandaoffensiv, senere også en militær offensiv, med eller uden stedfortræder.
Trods fremgang i og for den socialistiske verden og trods markante sejre i Korea, Cuba, Vietnam, Laos og Cambodja m.fl., lykkedes det ved denne vedholdende indsats at knuse Sovjetunionen og de socialistiske lande i Europa.
Den utænkelige plan
Men dermed var imperialismens aggressivitet ikke mættet. Intet måtte stille sig i vejen for verdensherredømmet. Alliancen mellem det imperialistiske Europa og det imperialistiske USA var ustoppelig og uovervindelig indtil nu, hvor den måske bryder sammen, og nye alliancer dannes.
Selv om den har gjort store skader på sin vej og i det store hele smadret frugterne af sejren over fascismen, er der grund til at glæde sig. 80 år skulle der gå, før Operation Utænkelig afslørede sig som netop – utænkelig.
Historien gentager ikke sig selv, og den går heller ikke baglæns. Men måske står vi alligevel omsider efter 80 år i en situation, der ligner det udgangspunkt for samfundsforandring, som sejren over fascismen var. Arbejderklassen mange steder i Verden rejser sig i denne tid og går til modstand mod krig og udbytning. Fører det til en ny æra i kampen for socialisme, så er der ekstra grund til at huske dem, der befriede os fra fascismens klør, bekæmpede imperialismens fremmarch og kæmpe videre i deres ånd.