Leder: Dansk krigspolitik
Statsministeren har fremlagt den danske regerings strategi for den fremtidige danske udenrigspolitik. En aktivistisk udenrigs- og krigspolitik tæt knyttet til NATO og EU. Et værdikompas kalder regeringen udspillet, der åbner for nye krigseventyr, når USA og NATO kalder. Et udspil, der igen og igen fremmaner fjendebilleder især af Rusland og Kina. Rusland har første prioritet, når Forsvarets Efterretningstjeneste kommer med den årlige vurdering af truslerne mod Danmark.
For få dage siden strammede regeringen skruen endnu engang, da statsministeren på et pressemøde forkyndte et ”nybrud” i dansk forsvarspolitik: Et tættere forsvarssamarbejde med USA, som indebærer amerikanske soldater og våben på dansk jord – dog ikke atomvåben, men kan vi stole på det?
USA og NATO presser Danmark
Danmark presses politisk og økonomisk af USA og NATO. Statsministeren står over for at få Folketingets accept til at bevillige flere penge til forsvaret. Efter en aftale i 2019 mellem de borgerlige partier og Socialdemokratiet skal der tilføres forsvaret yderligere 4,5 milliarder danske kroner i 2023. Hvor skal pengene komme fra? Ifølge det nuværende forsvarsforlig skulle der i 2024 være udstationeret 4.000 soldater i enheder til henholdsvis Holstebro, Bornholm og Haderslev. Enhederne går under navnet ”Hærens knytnæve”, men udstationeringen kommer ikke på plads til tiden på grund af økonomien. Man regner med, at det først sker i 2026–2027.
Regeringen nedsatte i februar 2021 en analysegruppe, der skal udpege de mest alvorlige sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark. Analysen ventes offentliggjort i foråret og skal indgå i forberedelsen af det næste forsvarsforlig
Nyt forsvarsforlig
Danmark har fået hård kritik af NATO for ikke at leve op til de styrkemål, som vi har forpligtet os til. Danmark er langt fra kravet om et forsvarsbudget på 2% af bruttonationalproduktet, som NATO-landene aftalte i 2014 under pres fra USA og NATO.
Det nuværende seksårige forsvarsforlig, som blev indgået mellem S, V, LA, K, DF, og R, udløber i 2023. På det tidspunkt udgør forsvarsbudgettet 1,5% af bruttonationalproduktet. Det vurderes at koste 17–18 milliarder kroner ekstra om året at nå de 2 %, som NATO kræver. Forhandlingerne om det næste forsvarsforlig starter efteråret 2022.
Skrydstrup
Skrydstrup Flyvestation i Sønderjylland har karakter af at blive en NATO-base. Ved køb af 27 F-35 kampfly fra USA har Danmark forpligtet sig til at etablere sikkerhedsovervågning efter USA’s krav og anvisninger. Store områder omkring byen, der tidligere var tilgængelige for offentligheden, er nu inddraget af forsvaret.
De nye kampfly stationeres i Skrydstrup i 2022.
En yderligere opgave, som den danske regering har forpligtet sig til overfor NATO, er overvågning af luftrummet i Grønland og kommunikation med de amerikanske militærsatellitter.
Pengene fosser ud af den danske statskasse samtidig med, at propagandaen skærpes.
– Kommunisterne opfordrer til protest fra alle dele af samfundet – ikke mindst fra den danske fagbevægelse.
– Kommunisterne opfordrer til at sætte kampen for freden på dagsordenen overalt, hvor mennesker færdes.
– Kommunisterne støtter Fredsbevægelsens krav om:
Ingen amerikanske soldater på dansk jord
Ingen krig i Europa.