Leder: Der er noget galt…

Det går rigtigt dårligt med det højt besungne danske demokrati. Det skranter så meget, at der er brug for indgriben. En åbenlys årsag er, at regeringen er ramt af den farlige Trump- og EU-sygdom. Symptomerne er en ustyrlig magtrus. En smitsom sygdom, der har bredt sig til flere partier i folketinget. Sygdommen er beskrevet i eventyr og flere forfatterskaber, ikke mindst af Danmarks store, som Holberg og H.C. Andersen.

Hvad Fatter gør…

Den giver sig blandt andet udslag i en illusorisk tro på bedreviden: ”Hvad fatter gør, er altid det rigtige”. Senest er det demonstreret i beslutningen om, at dårlig uddannelse, arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet forsvinder, hvis man smider borgere ud af deres hjem. Og derefter, for at løse den store mangel på boliger, som den største gruppe borgere i landet kan betale, skal disse hjem rives ned. Sådan, så er det løst! Flueben og videre til det næste.

Slum

I årtier har vort samfund investeret ufatteligt store summer på at rydde op efter 1800-tallets boligspekulanters store byggeboom af tætliggende og sundhedsfarlige boliger i byerne, hvor solen aldrig kunne finde vej ned. Spekulationsbyggeriet blev afløst af profitfrit tidssvarende byggeri med masser af lys og luft og beboerindflydelse. Lidt efter lidt ikke højere end at der var kontakt mellem børn på legepladsen og forældrene indendørs. Men det var så det. Og så kan byggematadorerne ellers slå sig løs igen og overbebygge med højt og tæt byggeri til vanvittige priser. De kommende generationer skal da også have lov til at bruge penge på saneringer og byfornyelser.

Ved bedst

Kejsersyndromet bliver mere og mere åbenlyst. Man skal da ikke lytte til dem, det bare handler om. Almene boligselskaber, beboere og boligansøgere. Læger og sundhedspersonale, når der skal købes dyre IT-projekter, personale i kriminalforsorgen, pædagoger og andre og da slet ikke andre landes erfaringer som f.eks. Holland angående ”Ghettoplaner” eller England om privatisering af togdrift. Her følger de sygdomsramte politikere pænt diktatorens direktiver. De ved bedst.

Statsautoriserede meninger

I et sådan velordnet system er det selvfølgelig en kilde til irritation, når undersåtterne ikke bare parerer ordre. Det er selvfølgelig i orden, at nogle idealister vil slås mod vindmøller og arbejde for at demokratisere EU, bare de ikke starter med at ville demokratisere Danmark. Men når Danmarks fremtid allerede begynder at strejke i skolen, når privatiserede buschauffører protesterer, privatiseringstruede lokoførere strejker, beboere gør klar til at forhindre en vanvittig lovs gennemførelse, ja så må der gøres noget. Sådan, siger Napoleonerne, vi gør det strafbart at mene noget andet end den statsautoriserede mening. Det er det, som ”påvirkningsloven” handler om.

Uregerlige undersåtter

Og den handler ikke kun om hverdagens tåbeligheder. Den handler også om ikke at forstyrre den dikterede og besluttede vej til oprustning og ny krig. En besluttet fjende er en besluttet fjende, det siger våbenindustrien selv. Vi skal roligt passe enhver sit, indtil vi skal slagtes. Men så kommer disse irriterende vidende elementer og snakker Grundlov og modstand.

Og det var i grunden ikke så galt…