Leder: Dødsensfarlig oprustning
Hele verden døjer for tiden med en alvorlig sundhedskrise, der er fulgt op af en dyb økonomisk krise med stærkt stigende arbejdsløshed og vækst i fattigdommen. Hertil kommer så klimakrisen, der for mange nok næsten var fortrængt. Midt i alt dette glemmes alt for ofte, at vi stadig lever i en tid, hvor freden er stærkt truet. Der er krige og krigslignede tilstande mange steder i verden, og risikoen for en langt mere ødelæggende atomkrig er bestemt ikke et overstået kapitel. Efter kontrarevolutionen i Sovjetunionen var der nogle mere naive sjæle, der troede, at nu når den kolde krig var overstået, så var freden sikret, men sådan gik det desværre ikke.
Forsat atomoprustning
Der findes i dag mindst 9 atommagter: USA, Rusland, Kina, England, Frankrig, Israel, Indien, Pakistan og Den Demokratiske Folkerepublik Korea. Om der skulle være flere, kan man kun gisne om. Langt den største atommagt er USA, der sidste år brugte 244 milliarder kr. på atomoprustning – det er næsten lige så meget som alle de øvrige atommagter tilsammen. I alt findes der ca. 13.865 atomsprænghoveder i verden, heraf råder Rusland over de 6.500 og USA over 6.185. Frankrig, Storbritannien og Kina råder over hver 2-300, mens de øvrige atombevæbnede lande råder over forholdsvis små antal. De samlede våbenudgifter i hele verden var i 2019 omkring 13.530 milliarder kr. Danmark ligger langt bagud med ca. 30 milliarder kr. – men det er dog stadig alt for mange! USA stod for ca. 37 pct. af verdens samlede våbenomkostninger efterfulgt af Kina og Indien. Alle tal er fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI.
Nogen tjener på dette isenkram
Det er netop kommet frem, at den danske virksomhed Terma fra Aarhus har solgt våben til de Forenede arabiske emirater til brug i deres krig i Yemen. Denne krig er af FN betegnet som verdens værste humanitære krise, men det generer åbenbart ikke aktionærerne i Terma. I Yemen er ca. 250.000 døde som følge af kamphandlinger, og millioner – ikke mindst børn – sulter. Udstyret til at slå yemenitter ihjel med er leveret sidste år, men i år har Terma så fortsat sin indsats ved at stå for oplæring af de teknikere, som skal vedligeholde krigsmaskinerne.
Hvem er den skyldige?
Det er selvfølgelig især Termas ledelse, der er skyldige i firmaets deltagelse i krigen for ussel mammons skyld. Men Erhvervsstyrelsen, der i sin tid gav tilladelse til, at det militære isenkram kunne sælges til en krigsførende nation, kan bestemt heller ikke betragtes som uskyldig. Øjensynligt har der ikke været ført nogen kontrol med, hvad de eksporterede varer egentlig skulle bruges til.
Skandaler i forsvaret
I Danmark kan vi så muntre os med at følge med i skandalerne i det danske forsvar. En højtstående militærmand er sigtet for at benytte sin magtposition til at sikre sin kæreste en højere rang og dermed løn. Andre steder i militæret har noget så prosaisk som vasken af uniformer ført til, at et driftigt privat firma har kunne snyde for et støre beløb ved at opkræve alt for store beløb i forhold til arbejdet. Andre skandaler er set før – og andre vil givetvis komme, indtil vi får afskaffet hele militærvæsenet i Danmark.
Opfordring til fredsbevægelsen
Desværre er den danske fredsbevægelse ikke meget stærk for tiden, men den findes da. Når et stort dansk firma på denne måde er med til at dræbe, og til at De Arabiske Emirater kan begå alvorlige forbrydelser mod menneskerettighederne i Yemen, er der al mulig grund til, at alle fredselskende kræfter protesterer.