Leder: Fred og forbrydelse
[KOMMUNIST 8-9 2023] Aldrig før i historien har menneskeheden brugt så mange penge på krig, krigsmateriel og krigsforskning. Det er absurde beløb. Normalt vil kapitalen evaluere, om en krigsinvestering har været givende. Vandt de landet, magten, tilgangen til råstofferne, stoppede man oprøret?
Sådan behøver det slet ikke at være i dag. Krigen i sig selv er forretningen værd. Og når det er sagt, så betyder det, at man skal være helt fremme i skoene med attraktive våbensystemer, så produktet træder frem på diverse våbenmesser og i de forskellige krige. Det kræver godt uddannede ingeniører – og dermed kommer kampen om de offentlige midlers prioriteringer og vægtning af uddannelser.
Kampen om hjernerne
Det er ikke nyt, at erhvervslivet har stor indflydelse på vores uddannelsessystem. Men nu er krigsindustrien også gået ind. Man kan tænke sit, om hvorfor politikere vælger at oprette spor i uddannelsessystemet, der skal stjæle hjerner til krigsforskning i stedet for at oprette grønne spor eller omsorgs-, videnskabs- eller trafikspor? Noget, der kunne fremme Paris-aftalen og komme os alle til gode. Men det sker ikke. Krig skal være en karriere. Og er du en af dem, der falder igennem i uddannelsessystemet, kan du altid bruges som kanonføde. Det er ikke en bæredygtig vej, men en forbrydelse mod velfærden.
Staten som medskyldig
I og med, at Danmark har erklæret sig som nærmeste allieret til Ukraine og gennem NATO donerer uhyggelige mængder af krigsmateriel, er vi i krig mod Rusland. Det har konsekvenser. Ikke kun, at det ødelægger samhandelen, eller at staten destruerede efterforskningen af sprængningen af Nordstream 2, der i den grad har sat prisen på gas på himmelflugt, men vi ser også, at staten ikke overholder de konventioner, vi har forpligtet os til gennem FN og verdenssamfundet. Endnu en forbrydelse.
Danmark bryder klyngebombe-konventionen, hvor der klart står: ”Forbuddet omfatter også enhver form for hjælp til andre, som bruger, producerer, lagrer eller sælger klyngeammunition”. Det underskrev Danmark den 16. september 2020.
Men Danmark hjælper stadig både USA, der donerede disse uhyggelige klyngebomber og Ukraine, der bruger dem! Hvordan kan det gå til?
Politikerne stjæler vores penge
Ukraine er ikke kun en salgsmesse for alverdens våbensystemer. Krigen kræver også loyalitet mellem de handlende. Og da de fleste af de våbendele, der produceres i Danmark, kan bruges i amerikanske våbensystemer, må vi pleje disse kunder.
Dansk Industri er nu oppe på 170 virksomheder, der producerer til våbenindsatsen, og der tales om, at tidligere fabrikker skal genopstå, så vi også kan levere ammunition til den evige krigsmaskine.
Næste tur bliver i Afrika med EU-militæret, som vi nu er fuldgyldigt medlem af. Det skal vores voksende våbenindustri herhjemme jo også nyde godt af. Og nu taler man seriøst om, at vores pensionskasser skal blive rige på samme produktion.
Vi vil fred og velfærd
Vanviddet må stoppe nu. Vi står foran en offentlig overenskomstkamp, hvor det hele handler om liv, vores liv. Og vi ved allerede, hvad de vil sige. Der er ikke råd. De syge og deres personale må risikere deres liv. Børnene og de unge må fortsat mistrives. De handicappede og ældre må overses og gå i hundene. Alt dette i frihedens og demokratiets navn.
Gå i krig mod krigen, skift de danske politikere ud. Kampen for velfærd er kampen mod krig!