Leder: Gustav Bang til ære
[KOMMUNIST nr. 12-2022] For rigtigt at bedømme de fremskridt, som har fundet sted i arbejderklassens kår, må man ikke blot måle dem absolut, men også relativt. Stille dem i forhold til den vældigt voksende rigdom i samfundet. Og enhver sådan prøve viser, hvordan arbejdsindtægten vel er steget, men langt stærkere er kapitalindtægten steget. Det ubetalte arbejde er taget til efter en langt større målestok end det betalte arbejde. Udbytningen forøges, arbejderne får kun en mindre og mindre andel i de værdier, de selv frembringer. Bestandigt mere skrigende bliver, alle små forbedringer og reformer til trods, misforholdet mellem den tilstand, hvori den store arbejdende befolkning lever og den tilstand, hvori den kunde leve, hvis produktionen blev samfundsmæssigt reguleret, og produktionsudbyttet gennem samfundets hånd blev ledet ud til dem, som skaber alle værdier i samfundet.
I dette voksende sociale misforhold, … ligger den drivkraft, som nødvendigvis må føre til det gamle samfunds undergang.
Sådan skrev Gustav Bang (26. september 1871 – 31. januar 1915) i afslutningen af en artikel i Social-Demokraten i 1911.
Gustav Bang var og er den ubetinget bedste politisk teoretiske begavelse, Socialdemokratiet har fostret siden grundlæggelsen i 1871.
Og mon ikke Gustav Bang, ligesom Gerson Trier (23. april 1851 – 22. december 1918), havde forladt Socialdemokrattiet i 1916, hvis han havde været i live, da partiets såkaldte “natkongres” 29.–30. september med 90% flertal besluttede at lade Stauning indtræde i den radikale regering sammen med både en venstre- og en højremand.
Triers beslutning om udtrædelse modtog Lenin i øvrigt i sit eksil i Schweiz med glæde med artiklen “En hilsen til kammerat G. Trier” i en schweizisk avis.
Der er ikke meget nyt under solen – ved det netop overståede valg var temaet igen ”en bred regering hen over midten”, om end magtfuldkommenhed også var en del af substansen. Bredde frem for klassekamp har jo siden 1916 præget den socialdemokratiske tankegang og praksis.
Den indledende analyse af forholdene dengang holder ubetinget den dag i dag. Det viser mange af de artikler og indlæg, KOMMUNIST og andre medier har bragt de seneste år.
I en anden artikel af Gustav Bang fra samme år hedder det i indledningen:
Først når det sejrrige proletariat afskaffer den private ejendomsret til produktionsmidlerne og gør dem til genstand for samfundets fælles eje og fælles rådighed, først da kan den personlige frihed forvandles fra en tom frase til levende virkelighed. Under kapitalismen er den private ejendomsret til produktionsmidlerne ikke blot det middel, ved hvis hjælp udbytningen iværksættes og stadig vedligeholdes og derigennem den kilde, hvorfra der flyder nød og savn og lidelser af de mangfoldigste arter, men den betyder tillige ufrihed, trældom for de store masser af menneskeheden. I kraft af den kan en lille kreds af befolkningen herske over deres medmennesker med en myndighed, som ikke er mere uindskrænket end den, hvormed oldtidens herre herskede over sine slaver eller middelalderens godsejer over sine livegne bønder. Under de kapitalistiske samfundsforhold er privat ejendomsret til produktionsmidlerne det samme som privat ejendomsret til mennesker.
Ikke så sært, at de danske socialdemokrater gennem årene har underkendt Gustav Bangs kapacitet i partiet i deres iver efter at forvalte det bestående kapitalistiske samfund, på trods af holdbarheden i de mange præcise analyser af samfundsforhold han var mester for. End ikke på Socialdemokratiets hjemmeside kan der findes noget om eller af ham.
MC