Leder: Helt agurk

Inden den politiske agurketid sætter ind, er det efterhånden blevet en vane, at folketinget går helt agurk med vedtagelse af et utal af love, forlig og lovændringer. Hovsa – den må vi også lige have med. Det kan opfattes som en konkurrenceleg. Dansk Folkeparti udlover kage til lovgiverne (ikke ofrene), når folketinget når straf nummer 100 på lovområdet, der gælder flygtninge, migranter og indvandrere. Må I kløjs i kagen.

Intet er for småt

Intet er for småt, selv om det er stort for de få, det rammer. Med den såkaldte Burkalov skal Danmark, lig de mest ortodokse islamregerede lande, have et tøjkontrol politi, der skal anholde de ulovligt påklædte. Så fik de også kriminaliseret en forsvindende lille gruppe kvinder.

Store ord om urimelig behandling af kronisk syge ansøgere af førtidspension endte i en lille bøvs, der præciserer den skandaløse reform. Og så får de endnu engang ram på de arbejdsløse. Denne gang skal de for deres nedskårede dagpenge eller kontanthjælp skaffe penge til at rejse rundt i landet og tilbyde deres arbejdskraft, og hvis de siger nej til et af de mange skodjob, som jobcentrene kan tilbyde på 10 timer ugentligt til mindstebetalingen, er det bare om at komme afsted eller miste understøttelsen.

Intet er for stort

Heller intet er for stort. Den særlov, der har taget navn efter et påduttet nedsættende ord for særligt udvalgte almene boligområder, fratager beboerne de rettigheder i forhold til lovgivning og anklager, som andre danskere har. Det ellers kanoniserede princip om lighed for loven, som skulle være en dansk værdi. Men nu videre frem mod de 100 kagegivende ”stramninger”: Spædbørnene skal inddrages, så mulighederne for at fratage en gruppe udsatte, svage borgere børnechecken bliver større. 1-årige spædbørn skal tvinges i vuggestue og skal dertil indgå i et obligatorisk læretilbud på mindst 25 timer om ugen, så de kan lære om flæskesteg, jul, påske og frokoster med øl og snaps. Vil eller kan de det ikke, så ryger børnechecken.

Hvorfor?

Nu kan man så filosofere lidt over, at særlovene og penge til nedrivninger rammer det almene boligbyggeri med sunde boliger og grønne områder, og ikke de dårlige private slumboliger, og at de fordoblede karantæneregler og regler for de nyuddannede dimittender rammer de arbejdsløse, der har valgt at organisere sig, så det bliver mindre attraktivt. Besynderligt nok, da medlemmer af A-kassen bidrager med temmeligt mange penge til dag-pengeudgifterne udover deres skattepenge.

Paradigmeskiftet

Der er talt meget om et paradigmeskift i forhold til flygtninge-, migrant- og indvandrerpolitik. Men paradigmeskiftet er langt bredere. Det gælder nu hele det socialpolitiske område, det gælder retssikkerheden og mange andre ømme områder, hvor problemer til fælles løsning er blevet til en ”udfordring” for den enkelte. Langsomt men sikkert har Danmark skiftet værdier frem mod et samfund, der ligger i verdenstoppen i antal af selvmord og et stigende problem med pressede unge på piller, med sygelig spisevægring og selvskæring. Tidligere danske værdier som medmenneskelighed, hjælpsomhed og en solidarisk socialpolitik, der tog hånd om de, der faldt ved siden af eller kom i nød, er skrottet.

“Vi lærer ikke for skolen, men for livet”, hed det engang. Nu hedder det for skolen og erhvervslivet. Mennesker i social nød er blevet syndebukke og fjender, der skal bekæmpes med særlove, målrettet dem. Det skal bekæmpes, inden det er for sent.