Leder: Nej til industriens forlig!
Vi er meget meget mere værd
[KOMMUNIST 3-2025] Med det indgåede Industriforlig er der lagt op til nye store profitter til arbejdsgiverne. Kriser lader fortsat vente på sig for store dele af erhvervslivet. Arbejdsgiverne har således ikke lidt under de stærkt stigende priser og dermed faldende realløn som i tiden efter den voldsomme inflation.
Gennem de sidste mange overenskomstforlig, har arbejdsgiverne og fagbevægelsens top i fællesskab manet til løntilbageholdenhed og mådehold fra lønmodtagerne, grundet økonomiske kriser, Corona, krig i Ukraine, og nu denne gang, på baggrund af usikkerheden om USA’s kurs efter Donald Trumps indsættelse som præsident. Reallønsstagnation eller reallønsfald har været virkeligheden for mange ansatte på de danske industrivirksomheder gennem de sidste mange år.

Vi er blevet snydt
Ved OK23, da der skulle rettes op på reallønstabet på grund af den massive inflation, skød man ansvaret fra sig og sagde, at det, man ikke havde forhandlet hjem på den centrale overenskomst, helt sikkert kunne hentes hjem ved lokale forhandlinger. Det var tom snak, og det samme gør sig gældende denne gang.
Men på trods af, at de danske industrivirksomheder og de danske arbejdsgivere fortsat klarer sig ganske glimrende, er denne overenskomst ikke væsentligt anderledes end de tidligere. Endnu en gang er der tale om utilstrækkelige lønstigninger, der også vil få afsmitning på normallønsområdet.
Kravene er klare
Et afgørende gennembrud i kampen for overenskomster til alle – og mod social dumping – er heller ikke opnået. En nedsættelse af den ugentlige arbejdstid til 30 timer – eller i det mindste flere feriefridage – burde være et naturligt svar på regeringens tidligere tyveri af Store Bededag. Det er medlemmernes krav.
Men heller ikke til denne overenskomst får de ansatte mulighed for at stemme om kortere arbejdstid. På trods af at flere og flere, ikke mindst de ufaglærte, slides op før den støt stigende pensionsalder.
Udvidelse af barselsperioden, mindstelønnen stiger med sølle 3,5 % om året – fra 136,15 kroner til 146,90 kroner i timen over 3 år, et vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af forbundet, et par ekstra omsorgsdage og en række omformuleringer af allerede indgåede aftaler, retfærdiggør ikke et ja til Industriforliget. En udvidet OK-periode til 3 år og sammenkædningsreglerne ved urafstemningen gør sagen klar.
DKP’s Faglige Udvalg anbefaler et klart nej til det indgåede Industriforlig. Kampen skal ikke hindres, men styrkes.