Leder: Opsving for hvem?

Statsminister Lars Løkke taler meget om opsvinget i Danmark, og arbejdsgiverforeningerne skynder sig at tale om fare for at mangle arbejdskraft. Det skal give os en illusion om, at det går strygende. Men hvad er det for nye arbejdspladser, statsministeren praler af? For det første er de fleste nye arbejdspladser bemandet med arbejdskraft hentet udefra, og dertil kommer, at jobs skifter, opstår og forsvinder. Sæsonjobs, projektjobs, deltidsjobs. For en del fag er det meget svært at finde fuldtidsjobs, som man kan leve af, og man må derfor have flere småjobs.

Tusinder af arbejdspladser forsvundet

Der tales ikke meget om de mange tusind arbejdspladser, der er forsvundet inden for den offentlige sektor. I undersøgelsen, beskrevet på side 4, konstateres det, at hver sjette fyrede var mere end et år om at finde nyt arbejde, idet indsatsen for langtidsledige er blevet forringet, siden kommunerne blev pålagt ansvaret. Det begrundes i kommunernes trængte økonomi, der betyder, at de i stor stil sparer ved at have arbejdsløse i skodaktiveringsjob. Med Finansministeriets økonomiaftaler kommer der nye besparelser og nye nedlæggelser af arbejdspladser. De offentligt ansatte skal løbe endnu stærkere med stresssygdomme og nedslidning til følge. Uden førtidspension ender de med at blive pisket rundt i skodaktivering. Skruen uden ende.

Travl fagbevægelse

HK og de unges jobpatruljer har været rundt i sommerlandet og konstateret, at voksne og især unge bliver behandlet umenneskeligt med manglende pauser, manglende løn og manglende feriepenge. I byggefagene slås de stadig med udnyttelsen af udenlandske arbejdere og firmaer, der bevidst går konkurs for at slippe for efterkrav og arbejdere, der er ansat og udsendt af udenlandske bemandingsfirmaer. Der bliver de sortlistet, hvis de kræver deres retmæssige efterbetaling, og nu har den italienske hovedentreprenør sågar indanket den danske arbejdsrets afgørelse om efterbetaling for de italienske metroarbejderne for en domstol på Sicilien med EU-retten som grundlag.

Uligheden vokser

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en ny undersøgelse erfaret, at uligheden er fordoblet siden år 2000, og at det dermed er blevet sværere at bryde den sociale arv. Børn af den fattigste femtedel har tre gange så stor risiko for selv at ende blandt den fattigste femtedel som børn af den rige del af befolkningen. Det betyder, at uligheden fortsætter ind i de kommende generationer, hvis ikke der gribes ind over for liberalismens hærgen. Den kamp er en hovedopgave for fagbevægelsen, og med støtte og opbakning fra befolkningen, sådan vi oplevede det under forårets kamp for den offentlige sektor, så kan der blive lys forude.