Leder: Ragnarok

[KOMMUNIST nr. 3-2023] Hvad er der sket med de danske politikere? Hvordan er krigsliderligheden kommet så vidt? Vi må stoppe denne galimatias, der spreder sig som en dræbende virus blandt vore politikere. Udenkrigsministeriets embedsværks største gulerod er i øjeblikket at få Slette Mette fotograferet sammen med Biden. Det koster krigsbevillinger at få taget sit billede med en amerikansk præsident. Vi kender prisen fra forrige statsministre.

Aldrig har Danmark givet så mange penge til militær. Mange af de dødbringende indkøbskontrakter er lavet med dokumenterede skandaler, hvor købene er sket uden kontrol, og uden der er blevet læst det med småt. Og inden isenkrammet er færdigbygget fra fabrikken, er det allerede doneret til yderligere krig i Ukraine. Vore lagre af gammelt materiel bliver også fragtet der over, for at vi derefter kan købe nyt.

Manglende vilje

Nu har vi mistet Forsvarsforbeholdet og totalt underkastet os Trumps krav om forhøjet NATO bidrag. Ingen stopper op og tøver eller tvivler. Ingen bruger historien eller diplomatiske forbindelser. Ingen stiller krav om prioritering. Miljøet grønvaskes, og velfærden bløder. Klimaforandringer ignoreres, og arbejderrettigheder fjernes eller forringes.

Imens dør og kvæstes befolkninger enten under udbytning, naturkatastrofer eller krige. Og vi lader vore politikere fortsætte handlinger, der skader os alle sammen. Med påstande om, at vi stadig bor i et smørhul, trods inflation og stigende fattigdom, samt indtagelse af diverse giftstoffer, er det uhyggeligt, hvor passive danskerne er.

Ingen tvivler

Den danske presse er på ingen måder objektiv. Den er, som vi så det under Irak krigen, blot mikrofonholder for krigsherrerne. Men dengang var der dog borgerlige journalister, der selvransagede deres arbejde og afslørede falske kilder.

Selve vilkårene for demokratisk indsigt og kritisk journalistik er også indskrænket kraftigt. Den sidste rapport om våbeneksport udkom i 2011 (før det udkom der en om året). Skiftende regeringer har valgt diskret helt at stoppe for udgivelserne. Denne brede politiske enighed om sammen at holde kæft om våbeneksport har samtidig sikret, at ingen sætter spørgsmålstegn ved beslutningen. Det umuliggør et kritisk blik på dansk våbenindustri i en tid, hvor alle lande hælder nye milliarder ud til militæret. Danmark satser nu på at sælge våben til hvem som helst.

Vore ambassader er omdannet til ”Open for Business” som det nu hedder, hvor “Forsvarsministeriet skal støtte danske virksomheder – primært med relation til forsvars- og aerospaceområdet”.

Konkret er forsvarsattachéer (med rang af oberster) rundt om på vore ambassader nu blevet sælgere og eksportrådgivere for danske våbenfabrikker. Vor udenrigsminister sidder sammen med de andre krigsmagere og fordeler kontrakterne for det næste givende profitforetagende, nemlig genopbygningen af ruinerne, de selv har skabt.

Kæmp for fred

Med parolen: NATO må stå sammen for en verden, hvor der gælder regler! Står vi målløse og må fortolke det sådan, at der menes, at NATO sætter reglerne. Det er tilsidesættelse af al fornuft og demokratisk indflydelse. Kun befolkningerne kan stoppe politikerne. Vi må rejse fagbevægelsen til fred og holde fokus på bevarelse af Store Bededag, så det ikke bliver Store Bombedag. Vi må vise konsekvenserne af vort mistede forsvarsforbehold.

Vore penge, ikke virksomhedernes enorme overskud, men vore penge tages til krigsindustriens kronede ”happy hour”. De vestlige alliancer NATO og PESCO har fået nøglerne til samtlige statskasser. Hvor længe skal vi finde os i, at vore penge bliver brændt op i krig og miljøødelæggelser?

Imens stabler de shows på benene i godhedens navn. Indsamlinger, der skal erstatte de brutale nedskæringer, u-landshjælpen er blevet udsat for. Stadig for vore penge. Og brugerbetalingen stiger i børnehaver, skoler og i plejesektorerne.

Lav mytteri – Gå i krig mod krigen!