Leder: Sort regeringsmiljø

Det eneste positive, der er at sige om den sorte landbrugspakke, som under stor tumult blev vedtaget af de borgerlige partier, er at det nu er afsløret, at arbejdsmiljøet i ministerierne også er både sort og usagligt. Det har embedsmænd fra det tidligere miljøministerium, der arbejder i det nu sammenlagte fødevare- og miljøministerium, oplyst da ministeren ønskede at der skulle pyntes på miljøkonsekvenserne. Den politiske vedtagelse om ”de forhadte vandløb” som vores miljøvigtige vandløb så usmageligt blev kaldt, lægges så til i rækken af skandaler om usaglige og fejlunderbyggede gennemførte reformer og beslutninger.

Fejlberegninger

Rækken er lang, og konsekvenserne alvorlige. Vi kan i flæng nævne dagpengereformen, som ifølge ministeriet ingen nævneværdig konsekvens ville få, sygedagpenge- og førtidspensionsreformen, hvis konsekvenser nu springer i øjnene i forbindelse med kontanthjælpsloftet, da mennesker der skulle være på sygedagpenge eller have fået førtidspension, nu er smidt på kontanthjælp og hører til dem, der skal kunne mærke, at ”det kan betale sig at arbejde”… Vi kan også nævne skandalerne om udsalg af offentlige virksomheder, rigsrevisionens anmærkninger om finansministeriets forkerte tal for besparelser ved indførelse af digital post osv. osv.

Forudbestemte konklusioner

Problemet er, at tidligere tiders glorværdige fremhævelse af det danske upartiske og saglige embedsmandssystem er faldet til jorden og afsløret som Kejserens nye klæder. Regeringen dikterer facit, og embedsmændene skal herefter få indholdet til at blive derefter. Det skal vi også huske, når f.eks. Justitsministeriet tidligere – og fremover? – giver ”sin” vurdering af om en beslutning, f.eks. om EU eller NATO, er i strid med grundloven eller ej. Eller om en beslutning er i strid med underskrevne konventioner. Når vi nu ved, at konklusionerne er politisk forudbestemte og derfor utroværdige. Det er ikke godt for embedsstanden, men det er værre for befolkningen og særligt for de mange tusinder der er og bliver ofre for de mange ny-liberalistiske reformer som hastes igennem på samlebånd fra forskellige regeringers side på et usagligt grundlag.

Konsulent moderniseringer

En anden nyskabelse i måden at regere ministerierne og etaterne på er brugen af eksterne, dyre konsulenter. Her er rækken af skandaler også alenlang. Midt i skandalen om konsekvenserne af et ubrugeligt EDB-system og massive afskedigelser, udtaler skatteministeren, at ”vi kommer ikke uden om at bruge konsulenter, hvis vi skal modernisere det offentlige.” Det vanvittige i en sådan udtalelse står bøjet i neon angående skattevæsenet, hvor tillidsrepræsentanter og fællestillidsmænd, der har fingrene begravet i virkeligheden, har kunnet give det ene eksempel efter det andet på hvordan nedskæringerne betyder tab af indtægter til staten. Alene det, at der er fejl i 56% af virksomhedernes regnskaber og at 10% af virksomhederne snyder bevidst, indikerer at der skal være nok erfarne medarbejdere. Et andet konsulenteksempel er hospitalerne, hvor konsulenter fik ”moderniseret” efter Lean systemet, der er beregnet til at effektivisere bilproduktion.

Men udover EU er der ingen der pålægger regeringerne at ”modernisere” det offentlige, og EU siger det i mindste ligeud som det er, nemlig at skatten og de offentlige udgifter skal ned, at virksomheder skal kunne konkurrere på de bedste betingelser, og at befolkningen må konkurrere om jobbene og ellers klare sig selv. Sådan vil befolkningen det ikke, og derfor lyver de. Og derfor er udløbsdatoen for kapitalismen overskredet.