Skip to content

Libyen – en forudsigelig katastrofe

Oversvømmelser i Libyen er et resultat af NATO-angreb.

[KOMMUNIST nr. 10-23] Det var en katastrofe, der bogstaveligt talt ­druknede havnebyen Derna i det nord­østlige Libyen med dens befolkning på langt over 100.000. Ingeniører og teknikere, der undersøgte dæmningerne i Derna-dalen sidste år, advarede om deres mulige brud, men det blev ignoreret.

Omkring 15.000 mennesker omkom i Derna, det nøjagtige antal vil sandsynligvis aldrig blive fastlagt. Stormen ramte oprindeligt Bulgarien, Grækenland og Tyrkiet før Libyen.

Redningshold fra Tyrkiet var de første på stedet, efterfulgt af nødhjælpshold fra Rusland. Et hold ankom fra Ramallah på vegne af de palæstinensiske myndigheder.

Første prioritet var at bjærge ligene.

Libyen oversvømmelse
Hjælperne på stedet ser hjælpeløst til på grund af vandmasserne (UZ)

Orkanen

En storm som ”Daniel” – en ”Medicane” – er en orkan, der opstår i Middelhavet ca. en gang om året.

De høje vandtemperaturer i år – som tilsyneladende er en konsekvens af klimaændringer – begunstiger og intensiverer Medicanen. Den kraftige regn ramte det frugtbare område af “De grønne bjerge” og oversvømmede dalene, der tørrer ud i sommermånederne.

Myndighederne var ikke klar over omfanget af faren.

Myndighederne i det østlige Libyen rettede deres opmærksomhed mod Benghazi, den største by i området.

Regeringens premierminister i øst fik nedsat et krisehold til at håndtere konsekvenserne af enhver nødsituation. Benghazi blev stort set skånet. Der var hovedsageligt kun vejskader her.

Regeringen for National Enhed i Tripoli forsikrede også, at krisehold var klar til at afbøde konsekvenserne af oversvømmelse i ”De grønne bjerge”, selv om denne regering ikke har nogen autoritet i den østlige del af landet. I sidste ende besluttede begge regeringer at indføre udgangsforbud og understrege, at situationen var under kontrol.

Midt om natten sprængtes dæmningerne ovenfor Derna imidlertid. Huse blev skyllet væk, og energiforsyningen og alle former for kommunikation svigtede. Katastrofen var der.

Krig

Det startede for mange år siden. Det sidste vedligeholdelsesarbejde på dæmningerne blev udført i 2009 under Gaddafis regering. Derefter var der jihadister, der ville vælte regeringen, måneders bombeangreb fra USA støttet af Storbritannien og Frankrig samt magtkampe, væbnede militser og gentagne udenlandske invasioner.

Det ægyptiske luftvåben udførte luftangreb på Derna i 2017. Udenlandske virksomheder overholdt ikke deres vedligeholdelseskontrakter, og der var ingen til at holde dem ansvarlige. Kun olieproduktionen i Libyen er vendt tilbage – i det mindste midlertidigt – til omkring tre fjerdedele af niveauet før krigen.

Med to regeringer, der kæmper om magten, og statslige myndigheder, der stort set er kollapset og ikke er i stand til at yde effektiv katastrofehjælp, er Libyen symbolet på en ”fejlslagen” stat i Folkerettens forstand.

NATO, Storbritannien og Frankrig er ansvarlige

Regeringen i det østlige Libyen leder nu efter de ansvarlige for katastrofen.

Den britiske kong Charles og den tidligere amerikanske præsident Barack Obama udtrykte deres medfølelse over den forfærdelige situation i Libyen, dog som forventet uden at nævne deres landes ansvar for ødelæggelsen af Libyen.

Libyen var ingen ”fejlslagen” stat, men blev ødelagt af NATO’s militære intervention.

En stat, der engang er blevet ødelagt af NATO’s militærintervention, kan næppe genopbygges.

Kilde UZ

Hgn

Back To Top