Lotteri med børneliv
Omsorgssvigt foregår også efter tvangsfjernelse
Af Lilli Rodeck
I 1910 fødtes et pigebarn på Den kgl. Fødselsstiftelse som hemmelig fødsel. I 1912 fødtes en pige på Lolland af en malkepige, som ikke kunne tage sig af barnet. Begge børn havde dårligt syn.
Barnet født 1910 kom med moderen hjem, men blev kort efter tvangsfjernet på grund af omsorgssvigt. Hun blev først anbragt på et spædbørnshjem og senere et almindeligt børnehjem. Men da hun startede i skole, kunne hun ikke lære at læse eller regne. Ingen overvejede at købe briller til hende.
Barnet på Lolland kom på et lille børnehjem, hvor hun fik en kærlig opvækst. Da hun startede i skole, fik hun briller.
Barnet født 1910 blev overført til Bakkehuset, hvor hun stort set ingen undervisning fik. Da hun kom ud at tjene, brugte hun den første løn til at købe briller. Og som 18-årig blev hun udskrevet fra åndsvageforsorgen uden at blive steriliseret. Hun havde nemlig lært sig selv at læse og regne.
De to børn er min mor og gudmor.
Omsorgssvigt i offentligt regi
Da det blev min tur til at få glæde af børneforsorgen, endte jeg på Refnæs Børnehjem. Jeg var vel 2–3 år gammel og husker i glimt den manglende omsorg, jeg fik. Jeg kom hjem med deprivationssyndrom (psykiske symptomer ved gentagne brud mellem barn og mor). Det var i begyndelsen af 50’erne.
Stadig i dag oplever børn omsorgssvigt i det offentlige system. Også på grund af besparelser. Det er stadigvæk et lotterispil for børn. Nogle kommuner vælger økonomien frem for et godt børneliv. Og når kommunerne siger, at man aldrig har lavet forskning i, hvad der er bedst for børn, er det en måde at frasige sig ansvaret på.
Der er skrevet spaltevis af bøger om børneforsorg. Og læser man disse bøger, kan man se, at den dårlige anbringelse skyldes omsorgssvigt og mangel på kærlighed. Alligevel vælger mange kommuner at spille lotteri med de anbragte børn. Og på trods af at alle ved, at børn behøver tilknytning og kærlighed oplever plejefamilier, at hvis de får en tilknytning til barnet, flyttes det. Overalt i området med fjernede børn glemmer man, hvad der er vigtigt i et børneliv. Børn vokser så op uden kærlighed og tæt omsorg. Det er opskriften på psykiske og sociale problemer. Og helt galt går det, når børnene så skal stå på egne ben som 18- årige.
Skole og uddannelse
Mange undersøgelser viser, at anbragte børn ofte får en ringere skolegang, oplever gentagne skift og derved ofte har problemer med at finde deres plads i tilværelsen. Mange tidligere anbragte børn ender med forskellige problemer, så som misbrug. Den dårligere skolegang gør, at de unge har svært ved at finde arbejde eller komme i gang med en uddannelse.
Når man ønsker at fjerne flere børn, bør man sikre sig, at de fjernes til en stabil, kærlig opvækst. Det er jo ikke meningen, at børn ender med en ringere opvækst, end hvis de var blevet i hjemmet.
Den tese, hvor man indskærper, at man skal holde en professionel afstand til børnene, så der ikke kommer følelser i klemme hverken hos børnene og de voksne, gør mere skade end gavn. Dette har medført omsorgssvigt hos børn i over 100 år.
Uddannelse af plejefamilier burde være obligatorisk.
Og i den uddannelse bør der lægges vægt på vigtigheden af kærlighed og omsorg. Uden disse vil plejesystemet fortsætte med at spytte børn ud, som er følelsesmæssigt udsultede. Børn, som har oplevet kærlighed i opvæksten, klarer voksenlivet bedre og vil være bedre til selv, at kunne give egne børn en god og kærlig opvækst.
Man bør også sikre, at kommunerne ophører med at lade økonomien vægte mere end børns tarv.
Sparer man penge på børns opvækst, får man større udgifter på dem i ungdomsårene og som voksne.