Målrettet ulighed
Procent-politik en metode til større ulighed
Af Lilli Rodeck
For rigtigt mange år siden endte overenskomster altid med en lønstigning i kroner og øre.
Men da flere og flere gik fra ugeløn til månedsløn, ændrede man eventuelle lønstigninger til stigning i procent. Det har vist sig at være en super god idé for arbejdsgiverne. Hvordan man fik overtalt fagforeningerne til dette, vides ikke, men sikkert er det, at procentstigninger har udvidet gabet mellem lav løn og høj løn og indtægt.
Man kan få den tanke, at fagforenings forhandlere ikke kan procentregning, men det er ellers ganske enkelt. Procenter har medført øget ulighed.
Skiftende regeringer har set fidusen og har ladet arbejdsløshedsdagpenge og andre overførselsindkomster følge procentstigningerne på arbejdsmarkedet minus ørebeløb. Det betyder, at dagpenge i dag er kraftigt udhulet. Målet var ellers, at man kunne få 90% af de sidste 3 måneders løn, men sidst man opgjorde forskellen på løn og dagpenge, viste det sig, at man gennemsnitligt fik et beløb svarende til 65%.
Rammer svage hårdt
Ved et overenskomstresultat på 4% lønstigning vil resultaterne være meget forskellige hos lønmodtagere. Er timelønnen 100 kr., vil lønstigningen være 4 kr., men er lønnen 250 kr., bliver lønstigningen 10 kr.
Denne beregningsmetode er årsag til, at overførselsindkomsterne langsomt udhules og købekraften forringes. Regeringer har oveni indført, at pensioner, dvs. folkepension og førtidspension stiger med en lavere procentdel end lønninger. Dette vedtoges, fordi politikerne ville tage forskud på arbejdsmarkedspensionerne. Men den barske sandhed er, at størstedelen af folkepensionisterne ikke har en arbejdsmarkedspension, eller de har bare et lille beløb, da det jo ikke er så længe siden, at arbejdsmarkedspension blev indført.
Folkepension i fare
Stille og roligt er man ved at fjerne folkepensionen, så kun mennesker, som har haft fuldtidsbeskæftigelse, vil være sikret med et beløb, som kan sikre en tålelig tilværelse.
Desværre er der ret så mange mennesker, som af flere forskellige årsager aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Der vil man tvangstilbageholde penge til pensionsopsparing.
På papiret lyder det som en plan, der kan erstatte folkepensionen. Men mange arbejdsløse, som ryger ud af dagpengesystemet, er tvunget til at hæve deres pension før tid. Det vil medføre, at de ingen arbejdsmarkedspension har, når de engang ad åre når frem til pensionsalderen.
Kort otium
Samtidig med at man udhuler folkepensionen, øger man pensionsalderen. Målet er, at man kun skal have 14 år som pensionist. Det er et besynderligt tal, eftersom børn har ret til en barndom, som strækker sig til hele 18 år. Man kan undre sig lidt over, hvad man vil gøre, hvis pensionisten formaster sig til at leve længere end de 14 år. Det er måske her, ”aktiv dødshjælp” kommer ind?
Vi i KPiD vil kæmpe mod den øgede ulighed, som skabes via brug af procentpolitikken. Vi må tilbage til et mindre ulige samfund. Det er jo ret usmart, selv for kapitalisterne, at fjerne købekraften hos en stor del af Danmarks befolkning.